Blog om kræft
 
EMNER
Kræftens Bekæmpelse

OM BLOGGEN
Kræftens Bekæmpelse ønsker med Blog om kræft at åbne for endnu tættere dialog med omverdenen. Gennem bloggen håber vi på at få nye input og holdninger til kræftsagen.
Læs mere...

KOMMENTARER
Eva om Nej, jeg er ikke den eneste…

Ditte Holm om Frankfurt venter forude

Annelise Læssøe om Æggestokkræft – den uendelige historie

Annelise Læssøe om Cancerforum – et nyt online forum for patienter og pårørende

mormor om Gourmetpris til Herlev Hospital! – Anmeldelse af lortemad, Bjørn Askholm

Kristina om Nej, jeg er ikke den eneste…

Jesper Jensen om Nej, jeg er ikke den eneste…

joan lykke om Cancerforum – et nyt online forum for patienter og pårørende

Annelise om Cancerforum – et nyt online forum for patienter og pårørende

frederikke om Erfaringer efter 2 kemobehandling


TIDLIGERE INDLÆG
maj 2010 (1)
april 2010 (2)
marts 2010 (3)
februar 2010 (1)
januar 2010 (4)
november 2009 (5)
oktober 2009 (4)
september 2009 (2)
august 2009 (2)
juli 2009 (6)
juni 2009 (6)
maj 2009 (5)
april 2009 (3)
marts 2009 (5)
februar 2009 (5)
januar 2009 (6)
december 2008 (5)
november 2008 (3)
oktober 2008 (7)
september 2008 (10)
august 2008 (10)
juli 2008 (19)
juni 2008 (6)
maj 2008 (17)
april 2008 (13)
marts 2008 (4)
februar 2008 (7)
januar 2008 (7)
december 2007 (6)
november 2007 (7)
oktober 2007 (15)
september 2007 (13)
august 2007 (14)
juli 2007 (24)


RELEVANTE LINKS
Retningslinjer for bloggen

Abonnér (RSS)
- Læs om RSS

Cancer.dk
08-07-2007
Charlotte Lindberg Englev Charlotte Lindberg Englev
Ferie og sygdom

Bimini_078_1.jpg

Nu er det sommer og vi vil på ferie, gerne til sydens sol.

Så er det jo heldigt at vi er forsikrede af vores gule sygesikringskort, når vi rejser i Europa.

Men hov nej – Det er vi jo ikke. Ikke hvis vores kræft har været i udvikling inden for de sidste 6 måneder. Så skal man nemlig søge om det.
Link til Europæiske afsnit om kronisk sygdom

Det er jo fair nok, at man ikke bare dækkes automatisk, når man nu er syg og kan risikere tilbagefald.
Men så kan man vel købe en forsikring? For vi vil jo godt ud og opleve lidt, især når man godt kan føle at døden kommer liiiiiige lovlig tæt på. Nej, det kan man så ikke. Hvis det gule kort ikke dækker, så vil Europæiske heller ikke sælge en ekstra forsikring.

Men hvad skal vi så bruge forsikringen til, hvis den ikke dækker, når der er en reel risiko for at skulle få brug for den?

I april fandt jeg min drømmerejse. Jeg skulle til Bahamas øerne og svømme med vilde delfiner i maj. Dog var jeg lige påbegyndt ny behandling, så jeg vidste godt, at der ikke var nogen forsikring, der ville dække mig for min brystkræft. Men jeg skulle jo have en forsikring, hvis jeg brækkede et ben eller andet.
Så fuld af forventning ringede jeg til Gouda Rejseforsikring for at høre, om de ville sælge mig en forsikring, der dækkede alt andet end min brystkræft. Det ville de bare ikke. For hvis jeg nu blev syg af brystkræft og de ikke hjalp mig, ville de få dårlig presse!

What to do? Det var jo en stor drøm og jeg ville bare afsted.

Jeg skrev til rejseleverandøren www.wildquest.com og spurgte dem, om det nu også var nødvendigt med en forsikring.

Til det svarede de, at de havde kontaktet deres forsikringsselskab www.csatravelprotection.com og de ville godt dække mig. Også for brystkræften, hvis den blev forværret, mens jeg var der og havde brug for behandling. Der var en ekstra betaling, fordi jeg lige var begyndt i ny behandling. For 12 dage betalte jeg 700 pr. næse og de ville så dække medicinsk behandling op til 1.25 mio.

Så jeg kom af sted på drømmerejsen og fik masser af kontakt med vilde delfiner ude på det åbne hav. Vi fodrede dem ikke, de kom kun for at lege med os. Billeder fra delfin tur

Så giv ikke op, det kan lade sig gøre at få opfyldt nogle rejsedrømme, selvom det skal ske af bagveje, da de danske forsikringsselskaber åbenbart ikke er meget bevendte.


Skrevet af Charlotte den 8. juli 2007 kl. 17:28


15 kommentarer til “Ferie og sygdom”

Hej Charlotte

Det var godt i kom på ferie, men hvad hvis du slet ikke oplyste om at du er syg, men bare tegnede en forsikring?

Det gjorde jeg da jeg skulle til Portugal i år, jeg bestilte nemlig rejsen på nettet også forsikringen og først bagefter blev jeg opmærksom på at jeg skulle fortælle forsikringen at jeg var syg med kræft.

Jeg tænkte ikke over det fordi jeg er ny udi at være så syg!
Hilsen Diana

Skrevet af Diana den 9. juli 2007 kl. 21:47

# 2
Hej Diana

Hvis du ikke havde oplyst at du var syg, kunne du risikere, at de ikke ville hjælpe dig på rejsestedet. Ellers ville de nok skulle have pengene tilbage for den hjælp de havde ydet dig.

Der er mange ting man skal være opmærksomme på som syg, dette er et af dem.

:) Charlotte

Skrevet af Charlotte den 9. juli 2007 kl. 22:26

Hej Charlotte
Hvor var det dejligt, at det alligevel kunne lade sig gøre, så du kunne komme adsted – ordentligt forsikret og med den bekymring mindre.

Der ser helt fantastisk ud på billedet.

Skrevet af Vicki den 10. juli 2007 kl. 13:41

Hej Vicky

Det var nemlig fantastisk og det er vigtigt, at folk forstår, at der rent faktisk er noget at gøre.

Det var rent bountyland – Ingen fotoshop og ingen mennesker på stranden. Skønt

:) Charlotte

Skrevet af Charlotte den 10. juli 2007 kl. 14:09

Hej Charlotte!

Nå, det var da interessant! Min far har leukæmi og vi har netop talt om at rejse på ferie sammen når han er klar til det – jeg har da ikke et sekund overvejet, at der ville være problemer med at få en forsikring på plads. Godt det lykkedes for dig og godt tip! Og hvor er det dejligt at se at der er kommet både liv, sjæl og nerve på bloggen! Spændende!

KH Nikolaj

Skrevet af Nikolaj Stagis den 11. juli 2007 kl. 1:23

Hej Nicolai

Trist med din far. Jeg håber I får en rigtig dejlig ferie sammen.

Der er rigtig mange der ikke ved det. Hospitalerne er dog gode til at informere om det, hvis man fortæller, at man vil rejse, men hvis man ikke vender det med dem, har de jo heller ikke mulighed for at informere.

Vi skal bare igang med bloggen, så jeg er lige lidt ekstra aktiv her nu, så der kan ske lidt.

KH Charlotte

Skrevet af Charlotte den 11. juli 2007 kl. 9:37

Ja står også lige midt i problemet rejse og forsikring.Rejser til mallorca søndag morgen inden start af kemo i uge 30.Har en årsrejseforsikring,så jeg skulle ikke tegne en ny forsikring,men ringede alligevel til forsikrings selskabet som sagde jeg skulle have en forhåndstilkendegivelse på at jeg var dækket.Den skal forsikringen modtage 10 dage før rejsen og det kunne jeg ikke nå.
Tænker : Fået lavet brystbevarende operation og der var ikke spredning til lymfer-hvad så, er jeg betragtet som rask nu eller er jeg først det når efterbehandlingen er overstået-ja jeg ved det søreme ikke-men ihvertfald rejser jeg søndag morgen.
KH Lone

Skrevet af lone den 12. juli 2007 kl. 6:47

Hej Lone

Det man jo skal huske er, at forsikringen dækker alt andet end brystkræft stadig.

Og risikoen for, at der skulle ske noget, der er relateret til din kræftsygdom er jo uhyre lille.

Så jeg synes ikke, du skal være nervøs for det. Du skal bare nyde din ferie i fulde drag.

Jeg har været i kemoterapi længe nu og hver gang, jeg skal igang med en ny behandling. Går min mand og jeg ud og spiser en lækker middag.

Selvforkælelse er rigtig godt, når man går igennem hvad vi gør nu.

Rigtig god ferie Lone

KH
Charlotte

Skrevet af Charlotte den 12. juli 2007 kl. 8:41

Hej Alle
Havde en super rejse til Mallorca og tænkte ikke mange minutter på sygdom,rejseforsikringer o.lign. Det var utroligt befriende bare være en “almindelig”dansker på charterrejse og ikke kræftpatienten Lone, som man helt naturligt bliver hjemme i sine egne omgivelser( ihvertfald her i starten af karrieren som kræftpatient), blandt mennesker man har nære relationer til.
Tænker på om jeg kan gøre det igen imellem 2 kemoer????

K.H.LONE

Skrevet af lone den 27. juli 2007 kl. 22:45

Kære Lone

Hvor dejligt, at I fik sådan en god tur.

Du kan rejse, når du selv føler dig frisk nok. Jeg kan godt rejse mens jeg er på kemo, andre har svært ved det.

Det er bare vigtigt at du husker, at du ikke er dækket for brystkræften

Kh
Charlotte

Skrevet af Charlotte den 28. juli 2007 kl. 19:17

Flere gange ØV !!!

Jeg er forsikret for Kritisk Sygdom, både gennem min arbejdsgiver (PFA) og gennem HK (ALKA), og fik for nogle få dage siden afslag på min ansøgning om udbetaling i forbindelse med tilbagefald af æggestokkræft.

Her til morgen talte jeg med socialrådgiveren på RH – og desværre er det sådan, at ved tilbagefald dækker forsikringen ikke – kun den oprindelige diagnose stillet i oktober 2000 er gældende, og det er desværre før forsikringen trådte i kraft i oktober 2002.

Er det ikke bare så surt ???

Jeg har både haft endetarmskræft og æggestokkræft, og risikoen (eller chancen, hvis jeg tænker på udbetaling!) for at jeg skal få en 3. kræfttype, er formentlig meget lille – så den forsikring er ikke meget bevendt i mit tilfælde.

Nu venter jeg så på afslaget fra ALKA.

Så brast mine dejlige drømme om en ny seng, en tur til Rom med min datter, når jeg er kommet vel gennem kemobehandlingerne, plus alle de “småting”, som kan forsøde livet i en ellers svær periode.

Nå, men også dette kommer jeg mig over – skal bare lige have et par timer til at mukke i.

Hilsen fra Annelise

Skrevet af Annelise den 18. februar 2008 kl. 11:35

Hej Annelise m.fl.

Jeg er helt ny her på bloggen og ved ikke, om jeg skriver på et forældet link, men jeg står lige nu netop med samme problem. Jeg har tarmcancer, har netop fået min 8. kemo og slutter et vellykket forløb om et par uger. Jeg har fået lov til at rejse af lægerne, da jeg har det fint. MEN jeg har lige fået afslag på min rejseforsikring hos Gauda. Er der nogen af jer, der har erfaringer med forskringsselskaber, der rejseforsikrer cancerpatienter? Jeg har foreløbig skrevet til CSA, som Charlotte foreslog, men de dækker mest rejser til Amerikanske destinationer. Jeg håber, at I kan hjælpe. Hilsen Susanne

Skrevet af Susanne Rasmusen den 7. juni 2009 kl. 11:47

Hej Susanne. Hvis du i søgefeltet på http://www.cancer.dk skriver “Rejser”, kan du finde følgende oplysninger og også gå ind på diverse links.

Man kan på SOS’s hjemmeside få en blanket, som hedder forhåndsgodkendelse – denne skal underskrives af ens læge, og så skulle der ikke blive problemer med rejseforsikringen:

Hvis man har kræft og ønsker at rejse på ferie til udlandet, skal man være opmærksom på, at den offentlige rejsesygeforsikring og rejseforsikringer ofte ikke gælder.

Her kan du læse, hvad der skal til for, at du er dækket af rejsesygesikringen eller en forsikring, når du rejser til udlandet.

Uden den rette forsikring kan du blive ruineret
Begrænsninger i den offentlige rejsesygesikring
Det blå EU-sygesikringsbevis
Privat rejseforsikring
Mere om rejsesygesikringen

Læs mere her: http://www.cancer.dk/Alt+om+kr.....rettighe...

Uden den rette forsikring kan du blive ruineret – Hvis du som kræftpatient overvejer en udlandsrejse, bør du altid rådføre dig med din læge om, hvorvidt det er forsvarligt at tage af sted, samt sikre dig, du er forsikret på rejsen.

Hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan en rejse let ruinere dig, hvis uheldet er ude. Udgifter til hospitalsophold i udlandet og hjemtransport kan løbe op i beløb, der er uoverskuelige for de fleste mennesker.

Det er en god ide, at du før en udlandsrejse henvender dig til SOS International a/s, der administrerer rejsesygesikringen for det offentlige.
Du kan også henvende dig til et andet forsikringsselskab for at oplyse om din kræftlidelse og forhøre dig om, hvorvidt du er dækket af rejsesygesikringen og/eller en privat tegnet rejseforsikring.
SOS International a/S har følgende adresse:

SOS International a/s
Nitievej 6
2000 Frederiksberg
Telefon 7010 5058
Telefax 7010 5059
E-mail: assist@sos.dk
Hjemmeside: http://www.sos.dk

Rigtig god ferie – Knus fra Annelise

Skrevet af Annelise den 7. juni 2009 kl. 21:50

Hej Annelise!
Tusind tak for, at du giver dig tid til at sende så omhyggeligt et svar. Utroligt at læse om dit engagement i “vores sag”. Jeg har nu i mellemtiden fået et betinget afslag fra Europæiske, men de er villige til at se på sagen igen, hvis jeg kan dokumentere de gode resultater af kemoen. Så dem sender jeg i dag. – Og krydser fingre!
Vores store søn er ulandsfrivillig i Afrika, og jeg har lovet at hente ham, når kemoen var forbi. Så det har været det, jeg har set frem til hele dette forår. Jeg har tænkt lidt på, måske at skrive til “Kræftens Bekæmpelse” om mit forløb, så de kan rådgive andre i samme situation. Gauda afviser konsekvent ALLE kræftpatienter. De vil end ikke lave en forsikring mod brækkede ben og andre ikke kræft-relaterede sygdomme. Som den venlige dame meget nedladende forklarede mig: “Vi er jo en forretning ikke en bistandsorganisation……!” Europæiske er meget mere nuancerede. De har tilbudt mig en rejseforsikring, der dækker alt andet end kræften. Så nu vil jeg ringe til Rigshospitalet og få en snak om, hvilke ricisi, jeg løber.

Tak for din deltagelse i mit problem.

Knus Susanne

Skrevet af Susanne Rasmusen den 11. juni 2009 kl. 8:17

Hej!

Jeg vil lige fortælle afslutningen på mit rejseforsikringsproblem. Jeg har fået et forhåndstilsagn om forsikring hos IHI – International Health Insurance i København, så dem vil jeg anbefale på det varmeste. De arbejder sammen med sygeforsikringen Danmark, så man kan ovenikøbet få den med rabat. De har været utroligt flinke og imødekommende. En god og helsebringende sommerferie til jer alle. Mange sommerhilsner Susanne
P.S. Jeg fik i onsdags min 9. og sidste kemo i denne omgang, så jeg er glad! Skal lige scannes, men tror og håber på det bedste.

Skrevet af Susanne Rasmusen den 28. juni 2009 kl. 23:23

Skriv kommentar:

Navn:
Email:
Webside:
Kommentar:
Din kommentar bliver lagt direkte på bloggen, men din e-mailadresse bliver ikke vist. Kræftens Bekæmpelse overvåger debatten. Vi forbeholder os ret til at slette kommercielle indlæg, spam eller indlæg af stødende karakter.
Se også:
Retningslinjer for Blog om kræft
Generelle brugerbetingelser for cancer.dk
BLOGGER
Charlotte Lindberg Englev
Charlotte Lindberg Englev
Jeg hedder Charlotte Lindberg Englev og er 36 år. Jeg bor på Østerbro med min mand Michael, vi har ingen børn. Til daglig er jeg i et flexjob hos Learning Lab Denmark, hvor jeg er kontorassistent...
Læs mere...
 PATIENTER
Annelise Læssøe Annelise Læssøe
Betina Steen Betina Steen
Birgitte Junker Birgitte Junker
Christian Lillelund Christian Lillelund
Helle Høstrup Helle Høstrup
Jacob Pallesen Jacob Pallesen
John Klitgaard John Klitgaard
Karsten Rung Nielsen Karsten Rung Nielsen
Tine Hansen Tine Hansen
 TIDLIGERE BLOGGERE
Berit Othman Bjørn Askholm Charlotte Lindberg Englev Gry Skrædderdal Jakobsen
Iben Holten Inger Marie Toft Hansen Jacob Nordgaard Lene Middelhede
Malthe Borch Tina Birk Tina Brændgaard