10-07-2007
Kontrol efter endt behandling
Igennem mit næsten 6 år lange forløb med brystkræft, har jeg været i kontakt med rigtig mange kvinder med samme sygdom. Vi skriver sammen inde på debat.cancer.dk.
Mange af kvinderne er meget utilfredse med den kontrol, man går til efter endt behandling. Selv er jeg jo i konstant behandling, så det er ikke oplevet på egen krop.
Der er noget der ikke fungerer. Mange kvinder siger, at det er meget overfladisk følen på rask bryst og under armhulen, et hurtigt spørgsmål om hvordan man har det og så ud af vagten igen.
Jeg har forståelse for, at det er hvad onkologerne kan tilbyde nu, da vi ikke alle kan scannes hvert år. Det er usundt for os, og der er i forvejen mangel på scannere.
Men kunne man ikke indformere lidt bedre om, hvad det er folk skal være opmærksomme på og at tilbagefald for det meste, rent faktisk opdages af patienten selv?
Det er jo en lumsk sygdom, som ikke altid lige er til at finde, hvis den vender tilbage.
Der er en kvinde på debatten som netop fortalte, at hun havde gået med rygsmerter i lang tid, men kun havde talt med egen læge og ikke onkologerne og hun havde nu massiv spredning af brystkræft i knoglerne. Hvorfor ved denne kvinde ikke, at sker der ændringer i ens helbred, ny træthed, hosten, ondt eller alle de andre symptomer, så skal man tale med onkologerne om det?
Så her et opråb til onkologiske afdelinger rundt omkring, der må laves noget bedre materiale og informeres bedre. Materialet er jo lavet, det ligger på Kræftens Bekæmpelses hjemmesider på følgende link: Tilbagefald.
Og så til alle Jer kvinder, der har været igennem brystkræften. Pas på Jer selv, det er Jer der kender Jeres krop og kan mærke, hvis der sker ændringer.
Skrevet af
Charlotte den
10. juli 2007 kl.
8:08

|
Skriv kommentar:
Din kommentar bliver lagt direkte på bloggen, men din e-mailadresse bliver ikke vist. Kræftens Bekæmpelse overvåger debatten. Vi forbeholder os ret til at slette kommercielle indlæg, spam eller indlæg af stødende karakter.Se også: