Den første uge i december 2008 var jeg sammen med 11 andre kræftoverlevere på Dallund Slot, et rehabiliteringscenter for kræftramte på Fyn. Ugens emne var ”Hvordan tackler man tilbagefald”, yderst aktuelt for mig, som til stadighed søger efter livskraft og energi til at komme videre efter tilbagefald i slutningen af 2007 med metastaser af en æggestokkræft, der nu viser sig at være kronisk.
Vi fik hilst på hinanden og på de dejlige mennesker, der skulle tage sig af os i en lille uges tid – fik anvist vores værelser, og mødtes så i en af de hyggelige og komfortable dagligstuer, så vi kunne blive orienteret om ugens planer.
Vi var en usædvanlig lille gruppe denne gang – sædvanligvis er der omkring 20 gæster – men vi fik hurtigt dannet et godt, nærværende og omsorgsfuldt hold. Og ugens program var spændende:
Der var fysisk aktivitet et par af morgenerne, hvor vi lærte, hvordan vi bedst kunne bruge vores kroppe, alt efter hver enkeltes formåen.
En præst som fortalte os om meningen med livet og livsglæde.
Hele tiden var der tid og lyst til dialog, intet var helligt, vi spurgte og fik svar på alt.

Der var værkstedsaktiviteter for dem med kunstneriske tilbøjeligheder, gåture i små grupper om søen, en lektion i stavgang, snak i de dejlige stuer om aftenen, lidt TV (men ikke meget), og også lidt eftermiddagslur (heller ikke meget – vi skulle jo nødig gå glip af noget af programmet!)
Flere af os havde også lejlighed til individuelle samtaler, alt efter behov. Jeg talte med socialrådgiveren, da mange af mine tanker har drejet sig om mit fortsatte arbejdsliv, hvilke alternativer der er, og hvordan jeg kan få undersøgt mine muligheder, så jeg kan træffe et valg, der er godt for mig.
Og jeg må heller ikke glemme den dejlige massage – 45 min. med kyndig behandling af en nænsom massør, som tog behørigt hensyn til vore kroppes gebrækkeligheder.
En del af målet med opholdet var at finde ud af, hvad vi nu vil med vores liv – hvor kan vi få det bedre, hvad må vi affinde os med, hvad kan vi gøre for at leve et godt liv, selv med tilbagefald af en kræft, som ikke rigtig vil slippe sit tag. Vi fik alle lavet vores prioriteringsskemaer med handleplaner, som vi så skal føre ud i livet, når vi kommer hjem.
Mine egne planer drejer sig for en stor del om mit arbejdsliv, om efterløn og pension, om hvilke aktiviteter jeg kan skære ned i (eller fra), så jeg kan bruge den energi, jeg har, bedst muligt. Og på fornøjelsessiden har jeg tilføjet, at jeg vil have en gang massage hver måned – jeg er tit ret anspændt og lider som så mange andre af utroligt ømme skuldre og ryg, og vil have godt af at blive æltet godt igennem. Og jeg har faktisk fået bestilt en gang massage – første gang hos en ny massør i morgen eftermiddag; hvor jeg glæder mig.
Den sidste aften holdt vi festaften – den hyggelige spisestue var smukt pyntet, og vi fik alletiders festmiddag – lige den aften var der ikke tænkt på kalorier og ekstra sund mad, som køkkenet ellers var eksperter i.
Hver dag blev vi bespist med den skønneste mad tilberedt med et blik på præsentationen, med omsorg for gode råvarer, og med overvejelse af hvordan sund mad kan tilberedes uden for meget fedt, sukker og tilsætningsstoffer, men med rigtig god smag og variation. Og så det velsmagende hjemmebagte brød – det skal bare opleves.
Det var en dejlig uges tid – fyldt med glæde, tårer, omsorg og mangen en god snak, os kursister imellem og med slottets fagpersoner og personale. En tid jeg kan leve længe på, og en tid til at få klarhed over min egen situation, og hvad jeg kan gøre fremover for at få et bedre liv.
Jeg sender i disse dage mange tanker til mine medkursister i håbet om, at alle vil få en god jul og et godt liv i 2009 – hvor var det en dejlig tid, vi havde sammen. Hvis nogle af jer ser dette, ville det være hyggeligt at høre fra jer.
Og god jul til Dallund Slot – og til de skønne mennesker, som passede så godt på os prinsesser og prins. Mit håb er, at stedet må bestå i mange år fremover, så mange flere kræftpatienter kan få samme energi og glæde som jeg ud af et lignende ophold. Det er en uvurderlig oplevelse – at finde livsglæde og håb igen.
Skrevet af
Annelise Læssøe den
21. december 2008 kl.
17:39

21-12-2008
Tak for denne gang
Som flere af Jer kan se, har jeg ikke været så aktiv på bloggen den seneste tid. Jeg lovede i sin tid, at være med til at starte bloggen op og det var meningen, at det skulle være i 3 måneder. De 3 måneder er længe gået.
Jeg har selv en blog på www.charlotteenglev.dk, som jeg heller ikke har fået skrevet på, men forhåbentlig bliver det bedre i det nye år.
Status med mig er, at jeg er stoppet med kemoterapi og nu prøver at se om Tyverb og antihormonbehandling med Zoladex og Femar kan hjælpe mig. Det er jo en meget mildere behandling end kemoterapi, så jeg ventede en masse energi. Den er desværre ikke kommet endnu efter lidt over en måneds behandling. Jeg har været ekstremt træt og har også fået et hold i ryggen (håber jeg, skal have scannet min ryg på mandag, da det nu også har varet i en måned), dette har tilsammen fjernet mig meget fra computeren.
Men jeg vil prøve diæt igen efter jul og se, om det ikke kan få min energi og mit humør op, som det gjorde sidst.
Selvom jeg ikke længere er en af de faste bloggere, kigger jeg selvfølgelig herind og kommenterer på andres indlæg.
Jeg håber I alle får en fantastisk jul og et lykke- og helsebringende nytår.
Skrevet af
Charlotte den
21. december 2008 kl.
15:09

16-12-2008
SÅ ER PAUSEN SLUT
Jeg har ikke fået kemo siden i midten af april og har langsomt, men sikkert fået det bedre og bedre, sådan stort set. Bøvler stadig med for megen træthed, er ikke så udholdende som i ”gamle dage”, og sjovt nok har jeg ikke spor besvær med at holde vægten nede – faktisk har jeg tabt mig, støt og roligt, siden april.
I sidste uge skulle jeg til julefrokost og hev noget af mit ”fine” tøj frem – der var specielt en elsket nederdel, jeg gerne ville have på. Men, det måtte jeg opgive – jeg kunne tage den på uden at åbne lynlåsen, så den var da bare for usikker at gå med.
Har også fået lyse striber i mit efterhånden flotte krøllede hår – ser fin ud og glæder mig over det.
Så her går det bare godt …
… jeg taler udenom, jeg ved det – det gjorde jeg også til lægesamtalen i sidste uge. Kunne se på lægen, at det vist ikke kun var gode nyheder. Dem begyndte hun ellers med; de tre svulster jeg har i underlivet er blevet lidt mindre, ”småtingene” i bughulen er det samme osv. Som jeg sagde til lægen; ”Jeg kan høre et MEN” – og så kom det. Udover den ene svulst i venstre lunge, som har været der et stykke tid, så er der yderligere spredning dér, og sandelig om ikke også der er spredning til højre lunge – det er nyt.
Måske forventet, og alligevel nej. Jeg havde sådan håbet på en meget længere pause – jeg vil bare ikke bankes tilbage i kemoverdenen igen, vil ikke leve mit liv i 3 ugers intervaller, hvor jeg kun kan fungere ordentligt og planlægge nogle aktiviteter hver 3. uge (forhåbentligt), vil bare ikke. Jeg er så småt begyndt at arbejde igen, ikke meget, men dog noget – der har været håb. Nu er scenariet noget helt andet, skal tale med min chef i morgen om, hvad nu! Tja, hvad skal jeg og min arbejdsplads stille op – jeg er forhåbningsfuld, men alligevel både ængstelig og spændt på udfaldet.
Jeg havde en rigtig god samtale med lægen – hun var absolut en af de bedste, jeg har talt med – og jeg har talt med rigtig mange efterhånden. Hun havde læst min journal helt tilbage til år 2000 og var velinformeret om min ”sag”. Sikke en lettelse. Hun var også en af de sjældne læger, som tog sig god tid, lyttede og svarede, på både mine og min datters spørgsmål. Faktisk var det mig, der rejste mig op og sagde, at nu havde vi vist været det hele igennem og takkede farvel – ikke lægen som synes, at nu havde vi snakket nok. Tænk at have en god oplevelse på hospitalet på trods af det lidt foruroligende resultat af min CT-scanning. Som en lille bi-oplysning kan jeg sige, at mit CA-125 tal er udmærket – den blodprøve har endnu ikke vist nogle særlige udsving (undtagen da jeg havde lungebetændelse og blodpropper i lungen) – så CA-125 markøren viser ikke sygdomsbilledet i mit tilfælde – det har altid kun været CT-scanningerne, der har vist spredningen – og det vidste denne læge godt.
Og når jeg nu læser dette igennem, finder jeg det lidt påfaldende, at samtalen også gav glæde, simpelthen fordi lægen havde tid og empati udover det sædvanlige – er det ikke sådan, alle lægesamtaler burde være?
Egentlig skulle jeg have begyndt med kemo næsten med det samme, men der er ikke langt til januar, så jeg sagde, at jeg ville have julen i fred. Den har jeg set frem til længe og er en tid, jeg virkelig nyder – og det vil jeg også i år. Men jeg fik dog hurtigt første indkaldelse til forundersøgelse, var i dag på Rigshospitalet til EDTA (nyre) prøve – de spilder ikke tiden denne gang! Næste skridt er endnu en CT-scanning og så kemobehandling i januar. Jeg skal igen have taxoterre og cisplatin, under indlæggelse til at begynde med. Jeg har før fået blandingen taxoterre/carboplatin, som jeg blev allergisk overfor, og cisplatinen er stadig lidt usikker, så der bliver passet godt på mig.
Nu vil jeg nyde denne dejlige juletid og ser frem til at holde juleaften hos min datter. Og så må jeg tage det nye år, som det kommer – i mellemtiden abstraherer jeg lidt fra hele situationen og nyder livet bedst muligt.
Jeg ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul og håber I må få et godt liv i 2009.
Skrevet af
Annelise Læssøe den
16. december 2008 kl.
1:22

12-12-2008
En hilsen fra Inger Marie
Jeg har fået en mail fra Inger Maries mand Poul Erik, der fortæller at Inger Marie er indlagt på Sankt Lukas Hospice på 3. uge. Hun er desværre meget svag og har ikke kræfter til at blogge, tale i telefon eller modtage besøg fra andre end de allernærmeste.
Poul Erik vil gerne fortælle her på bloggen, at Inger Marie modtager en fantastisk omsorg på Sankt Lukas Hospice.
Poul Erik hilser mange gange fra Inger Marie, der sender en stor tak til alle bloggere og ønsker jer alt godt.
De bedste hilsner
Blogansvarlig
Anne-Mette
Skrevet af
Anne-Mette den
12. december 2008 kl.
11:14

01-12-2008
Lymfødemer: alternative behandlinger
Mange kræftpatienter får beskadiget deres lymfesystem ved operationen eller ved strålebehandlingen. De ødemer som herved kan opstå, kan give store fysiske gener og være meget ødelæggende for livskvaliteten.
Det er desværre ikke altid den fysioterapeutiske behandling på hospitalerne hjælper eller varer ved, og ofte er den kun et engangstilbud. Hvad gør man, hvis man har behov for yderligere hjælp?
Vi har arrangeret en temaaften om problematikken og har inviteret:
Læge Kirsten Nejrup
Kirsten Nejrup behandler lymfødemer med akupunktur og sætter aldrig nåle i det ødematøse område. Hun betragter ødemet som et symptom på en skade i det opererede område, og det er dette område, som behandles. Besøg Kirsten Nejrups hjemmeside: http://www.guldimplantat.dk/
Zoneterapeut Dorte Christiansen
Dorte Christiansen vil fortælle om de zoneterapeutiske behandlingsmetoder, hun tilbyder i sin klinik: zoneterapi, akupressur samt venepumpeøvelser. Læs mere på Dortes hjemmeside: http://www.enatal.dk/
Temaaftenen finder sted:
Torsdag den 11. december
kl. 19:00-21:00
I Sundhedscenter for kræftramte
Ryesgade 27, 2200 København N
Det er gratis at deltage og alle er velkomne
Send gerne en tilmelding til: maligntmelanom@hotmail.com
Arrangører: Jacob Nordgaard og Susanne Tøffner-Clausen
Skrevet af
Jacob den
1. december 2008 kl.
22:20
