Tine Hansen

Hej.
Jeg er ny blogger her på Blog om kræft. Jeg har lyst til at indvie andre i mine tanker og liv efter en brystkræftdiagnose. Jeg fik brystkræft for over 5 år siden. Det føles så vildt at sige, skrive; 5 år siden!

Dengang jeg fik diagnosen var jeg sikker på at jeg skulle dø inden for kort tid. Hver behandling og hver kontrol var en milepæl, et skridt nærmere mod håbet mod livet. Mine to drenge var 2½ år dengang. Jeg var bange for at jeg ikke nåede at se dem vokse op. I dag er de lige fyldt 8 og går i 1. klasse. Dejligt. Jeg tør godt tro på at der er mange flere år til mig. Et helt liv, indtil jeg ender som en gammel rynket kone ;0)

Men det er ikke altid jeg er så optimistisk. Indimellem stikker angsten sin knytnæve lige i maven på mig og vælter mig helt rundt. Kan man virkelig være så heldig at overleve? Tør jeg tro på det? Nogen gange lever man på kanten, er grådig og impulsiv, vil ikke vente, tænk hvis jeg ikke når det?! Men for det meste nyder jeg at læne mig tilbage og bare være i nuet.
 

Ensomheden følger med en kræftdiagnose synes jeg. Det er svært at dele inderste tanker og dødsangst med sine nærmeste men jeg prøver at være åben omkring mig selv og mit liv. Jeg mødte 2 skønne kvinder i starten af mit behandlingsforløb, vi fik rigtig meget ud af at dele tanker og erfaringer. Det gav et dejligt rum, med plads til grin og gråd. De var ventilen i det lange behandlingsforløb og tiden lige efter. Synes tit det har været svært at dele disse ting med familie og venner. Der er så mange følelser imellem.

Lige nu synes jeg at jeg har et dejligt liv! Jeg ville rigtig gerne have været foruden kræftdiagnosen men jeg har taget det gode ved den til mig. Venskaber, personlig udvikling, fokusering på det positive, nuets øjeblik osv.Jeg var “kanin” ved en NLP terapeut i dag og det var en rigtig god oplevelse. Jeg skulle fysisk stille mig på gulvet og der hvor jeg stod var nuet. Jeg skulle derefter gå frem og stille mig, og forestille mig, at jeg var et sted ude i min fremtid.

Jeg så mig selv som 60 årig sidde i en sofa og grine. Jeg følte mig let og glad. Vi talte om mig lige der som 60 årig, derefter skulle jeg træde tilbage til stedet jeg var i starten, altså nuet men samtidig tage den følelse med tilbage jeg havde som 60 årig. Vi prøvede igen og jeg gik langt frem og følte mig som et sted mellem 80 og 100 årig. Jeg var stadig glad optimistisk, en gammel rynket dame der vinterbadede!

Det lyder måske skørt men denne oplevelse, visualiseren af mig selv som ældre var fantastisk! At kunne se sig selv som gammel, føle sig stærk og glad, gav mig en styrke til at tænke, Det kan jeg godt! Jeg kan godt blive så gammel! Som dengang lige efter diagnosen når jeg omtalte mig selv i fremtiden altid sagde, HVIS jeg blir gammel, skulle jeg lave om til NÅR jeg blir gammel!
Jeg tror på det. Der kan ske så meget men jeg tør godt håbe og tro på at jeg bliver gammel. Glæder mig til at dele og udveksle tanker og erfaringer med andre her på bloggen :0)
Rigtig god wekend til alle..

	Emner: angst, brystkræft, ensomhed, livet efter kræft, ung, venskab
	Der er 22 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tina Birk

Jeg sidder her og tænker på en mail, jeg fik for et stykke tid siden:
Den handler om en ung pige, hvis far havde fået konstateret tarmkræft. Kræften var så fremskreden, at der ikke var mere at gøre end at vente.
Faren lod som ingen ting og prøvede at fortsætte sit liv, så godt det lod sig gøre, men den unge pige og de andre pårørende stod magtesløse på sidelinien.
Der var intet andet i hele verden de ønskede, end at lette hans byrde og tale med ham om det, men han afslog.
Dette var naturligvis meget svært at bære for den unge pige, og hun skrev til mig for at komme af med sin sorg og frustration.

Jeg tænkte på min egen situation, da jeg fik at vide, at jeg havde tarmkræft.
Næsten samtidig fik en af mine bekendte konstateret brystkræft.
Jeg valgte at tale om det og føler selv, at jeg fik talt meget af angsten væk. Jeg ringede til min familie og mine venner dagen efter lægesamtalen og alle var meget kede af det. Samtidig fik jeg fornemmelsen af at nogle blev bange for at snakke om det, så indimellem var det som om det var mig, der beroligede og trøstede de andre.

Jeg var så åben som overhovedet muligt og sagde til alle, at de var meget velkomne til at spørge til mig og holde sig orienteret – især gennem mine indlæggelser – men jeg havde nok ikke altid overskud selv til at ringe rundt til alle.
Jeg glemte bare at beskytte mig selv lidt, og en aften hvor vi var inviteret til spisning sammen med en stor flok venner, oplevede jeg, at en i kredsen spurgte med bedemandsmine og gravrøst til min sygdom, mit behandlingsforløb og hvordan jeg havde det.
Hele aftenen var ødelagt for mig, for jeg havde glædet mig til at komme ud og glemme alt det kedelige bare for en enkelt aften.

Herefter lærte jeg at sige fra. Hvis jeg ikke var i humøret til at snakke om kræft, sagde jeg pænt: ”tak fordi du spørger til mig, men jeg har bare lyst til at tale om andre ting i dag!”
Det var der fuld forståelse for, fordi jeg indbød til at det var ok at spørge og jeg var glad for deres empati og de vidste, at jeg nok skulle sige fra, hvis det ikke var rart at tale om.
Min bekendte (med brystkræften) lukkede sig derimod helt inde. Ingen måtte vide noget, og det var ved et tilfælde, at jeg selv fik kendskab til hendes sygdom.
Hun fortalte mig senere (efter en vellykket behandling) at, det var nemmere ikke at tale om det, for så var det ligesom ikke virkeligt!
Angst kan gøre så meget, og hvis man ikke siger, man har kræft, så har man det nok ikke.
Som pårørende til en kræftpatient er det ekstra hårdt, når man ikke får lov til at spørge, tilbyde sin hjælp eller bare tale om sygdommen.
Men vi har hver vores måde at tackle det på, og selv om det er svært, må man bare sige: ”Jeg er her for dig!”

	Emner: pårørende, samtaler, tarmkræft
	Der er 3 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Jacob Nordgaard

De seneste år har modermærkekræft været den kræftform, der har haft den største procentvise vækst i Danmark. Der konstateres nu 1400 nye tilfælde af modermærkekræft om året. Dermed er der også et stigende behov for en forening, som varetager modermærkekræftpatienternes interesser:
 
En forening for modermærkekræftpatienter vil kunne forbedre informationsniveauet om sygdommen, dens behandlingsmuligheder og dens følgeskader ved bl.a .at oprette hjemmesiden www.modermaerkekraeft.dk/, hvor relevante informationer, artikler og links kan samles.
 
En forening for modermærkekræftpatienter vil kunne yde erfaringsbaseret støtte og vejledning mellem nuværende og tidligere modermærkekræftpatienter.
 
En forening for modermærkekræftpatienter vil kunne sætte fokus på de steder, hvor den danske behandling ikke lever op til højeste internationale kvalitet.
 
En forening vil kunne skabe større opmærksomhed på modermærkekræften og en større viden om den i offentligheden.
 
Derfor
Stifter vi en forening for modermærkekræftpatienter på en generalforsamling søndag den 15. marts 2009 kl. 13:00-16:00 i Sundhedscenter for kræftramte, Ryesgade 27, 2200 København

Alle interesserede er meget velkomne

Dagsorden
13:00  Velkomst ved Jacob Nordgaard
13:30  Om behovet for en patientforening ved formand for Dansk Melanom Gruppe, plastikkirurgisk klinikchef og professor K.T.Drzewiecki
14:00  Gennemgang og vedtagelse af foreningens vedtægter
15:00  Budget for indeværende år og fastsættelse af kontingent
15:15  Valg til bestyrelsen samt intern revisor
15:50  Foreningens logo
16:00  Afslutning

På initiativgruppens vegne Jacob Nordgaard

	Emner: forening, generalforsamling, modermærkekræft
	Der er 37 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Jacob Nordgaard

I Netværk Modermærkekræft har der i længere tid været tale om et instrument, som hudlægen kan bruge til at undersøge patientens hud for celleforandringer. Instrumentet forbedrer undersøgelsen, hvilket er vigtigt, da fejldiagnose er den væsentligste årsag til fejlbehandling. Jessie Jørgensen fra Netværk Modermærkekræft har fundet følgende artikel om instrumentet og oversat den fra hollandsk:

Et dermatoskop ligner et otoskop –apparatet som lœgen bruger til at se ind i patientens øre. I dermatoskopets hoved sidder en linse, som forstørrer 10 gange, en halogenpœre og en lille glasrude.
Huden, der skal undersøges, smøres med lidt olie, fordi de øvre hudlag herved bliver mere transparante, og så kan lyset trœnge dybere ind i huden. På denne måde kan man studere de øvre hudlag (overhuden og den øverste del af lœderhuden). Der kan tilsluttes et kamera til dermatoskopet, som kan registrere billederne. Takket vœre dermatoskopet kan dermatologen komme til en rigtigere diagnose. Det vigtigste spørgsmål som så melder sig er, om det er en godartet lœsion (f. eks. en skønhedsplet eller en vorte) eller en ondartet lœsion (hudkrœft). Med andre ord: skal der opereres eller ej.

Det er isœr forandringen i hudfarven, som kan iagttages med et dermatoskop: den brune til sorte farve af melanin, den røde eller blå farve af blod. Melanin er pigmentet, som gør huden brun. Det samme brune pigment findes i større koncentrationer i nœvi (modermœrker eller skønhedspletter), i ondartede melanomer (hudkrœft som udvikles af en nœvus), men også i godartede svulster (såsom vorter, nogle fibromer) samt i ondartede svulster (nogle basal cellulaire epitheliomer).
Alt efter hvilket type, der er tale om, er pigmentet forskelligt fordelt i de pletter, punkter eller linier, som er opstået, og disse forskelle kan ikke ses med det blotte øje men kun gennem et dermatoskop.

Også form og størrelse af blodkarrene i både godartede og ondartede forandringer kan ses bedre med et dermatoskop end med det blotte øje. Studier har vist, at lœgen kun stiller en korrekt diagnose i 50-80% af tilfœlde for melanom. Mens man kommer op på 90% korrekthed, når lœgen benytter et dermatoskop. En 100% sikkerhed diagnose få man kun efter at have bortopereret lœsionen og undersøgt det i mikroskop. Derfor vil en dermatolog fjerne enhver mistœnkelig forandring i huden og undersøge den i mikroskop. Hos patienter med mange modermœrker kan dermatoskopet vœre en hjœlp til at udpege de mest mistœnkelige mærker. En dermatologisk undersøgelse kan også medvirke til at give en anvisning på den bedst egnede oprationsteknik.

Endelig kan dermatoskopet være midlet til at bekrœfte en godartet diagnose sådan, at både dermatologen og patienten bliver beroliget og undgår unødige indgreb.

Kilde: http://www.gezondheid.be/

	Emner: dermatoskop, hudlæge, modermærkekræft, undersøgelse
	Der er 1 kommentar			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

“Vi er mange” af Aase Mathiesen

PATIENTNETVÆRKET FOR TARMKRÆFT
holder vores første TEMA-aften
tirsdag den 20. januar 2009, kl. 17-20

MØDESTED: Sundhedscentret for Kræftramte, Ryesgade 27, København

Aftenens TEMA er: Erfaringsudveksling v/psykolog Camilla Hartvig Nielsen

Alle tarmkræftpatienter og pårørende er velkomne – vi byder på lidt at drikke og spise og glæder os til en hyggelig og informativ aften.

Tilmelding til Netværkets hotmail: tarmkraeft@hotmail.com senest den 15. januar.

	Emner: erfaringsudveksling, møde, netværk, psykolog, tarmkræft
	Der er 6 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

Mon det ville være muligt for menneskerne på denne lille klode at finde fred med hinanden – selv i de yderste afkroge? Det er mit store ønske.

Det er mit ønske, at kræftforskningen vil få mange nye penge, så der kan komme ordentlig skub i at finde nye behandlinger og give håb om, at alle os bloggere og alle andre kræftramte kan få det bedre, så vi og alle vore pårørende, venner og bekendte kan ånde lettede op.

Det er mit ønske, at rcDallund vil finde støtte og midler til at fortsætte deres virke for rehabilitering af kræftpatienter i mange år fremover.

Det er mit ønske, at alle kræftpatienter vil finde styrke og hjælp til at klare (mindst) endnu et år.

Og så til mit eget lille univers –– jeg er glad for, at der stadig findes behandlinger i mit eget tilfælde, og jeg forventer, at jeg kommer igennem kemobehandlingerne endnu en gang med mindre kræft i min krop end lige her ved årets start – senere i januar går min kamp i gang igen, ligesom den gjorde det i januar 2008. Det er mit andet store ønske, at pausen mellem kemobehandlingerne må blive meget længere fremover.

GODT NYTÅR til alle jer, som læser dette.

	Emner: dallund, fred, kemobehandling, ønsker, rehabilitering
	Der er 2 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link