Helle Høstrup

Motion og træning har gennem hele mit eget kræftforløb været en af mine store mærkesager. Den fysiske træning hjalp mig gennem en svær, intensiv behandling med kemoterapi, og træningen hjalp mig i høj grad videre efter den overståede behandling. Jeg besluttede mig dengang – for snart to år siden – for at gøre mit til at etablere tilbud og rådgivning til træning for folk, der har haft kræft. For nogle måneder siden fik jeg kontakt til en anden kvinde, Birgitte Juncker, der ligesom jeg selv havde trænet gennem hele sit behandlingsforløb, og ligesom jeg savnede tilbud eller støtte til fysisk træning. Birgitte arbejder til daglig i DGI-huset i Århus. Vi besluttede sammen at lave et startforsøg i samarbejde med en idrætsklub i Århus. Vi har derfor sendt denne invitation rundt til kræftafdelinger og Kræften Bekæmpelse i Århus.

Har du haft kræft og har du afsluttet din behandling – eller står du lige foran at afslutte den? Så har du måske brug for lidt hjælp og støtte til at komme igang med at motionere? Motion kan mildne senfølger efter strålebehandling og kemoterapi, og en løbetur sparker humøret i vejret. Motion på det niveau, der passer til dig, hjælper kroppen i balance efter kræftbehandling. Men mange kræftpatienter er i tvivl om, hvad de kan byde kroppen ovenpå en skrap behandling.

Århus 1900 har etableret en løbeskole, hvor du som tidligere kræftramt kan komme langsomt igang med at løbe under kyndig vejledning af motionstrænere. Du kan deltage, om du er i god eller dårlig form, om du er kvinde eller mand, om du er ung eller gammel. Træningen foregår ud fra dit eget niveau og retter sig mod et mål, som du sammen med træneren sætter. Har du en drøm om at kunne løbe en kort tur i skoven, eller drømmer du om at overskride grænser som halve eller hele marathonløb? Hjælpen til at forfølge din drøm, kan du få her. Læs mere her http://www.1900am.dk/1900-loebeskole/

Du kan træne sammen med andre, som har haft kræft, og du kan træne sammen med andre mennesker, som har meldt sig til løbeskolen for at få hjælp til at komme i bedre form. Klubben giver mulighed for at mødes og udveksle erfaringer eller lave fælles arrangementer for tidligere kræftpatienter. Løbetræningen vil hurtigt få dig til at få en bedre fornemmelse af din krop.
Kom og hør om træning, erfaringer fra andre kræftpatienter og dine muligheder i Århus 1900’s klubhus, Observatoriestien 1, 8000 Århus C – helt uforpligtende.

lørdag den 4. april kl 15.30

Du er velkommen til at forhøre dig på mail.

Med venlig hilsen
Helle Høstrup, løber og tidligere kræftpatient
e-mail: helle86@hotmail.com

	Emner:
	Der er 4 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

Cancer.dk er i gang med en undersøgelse om kontroller. Der er stadig et par dage tilbage til at svare, så se lige på spørgeskemaet, få det udfyldt og indsendt – hvis du ikke allerede har gjort det:

Med kontrol menes de undersøgelser/samtaler, du med jævne mellemrum bliver indkaldt til, når behandlingen for din kræftsygdom er afsluttet, eller du fortsætter i livslang behandling.

Kræftens Bekæmpelse vil gerne undersøge, hvad du som kræftpatient har oplevet, når du har været til kontrol, og hvad der efter din mening bør være fokus på ved kontrolbesøgene. KB vil derfor bede dig om at udfylde dette spørgeskema. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til at forbedre kontrolforløbet for kræftpatienter. Undersøgelsens resultater vil indgå i en rapport, som KB vil offentliggøre om patienters oplevelser af kontrolforløbet.

Besvarelse af spørgeskemaet

Vi vil bede om din besvarelse hurtigst muligt og senest den 31. marts 2009. – Spørgeskemaet bedes fortrinsvis besvaret elektronisk på http://www.cancer.dk/kontrol

Vi har så ofte her på bloggen luftet vores meninger og erfaringer om kontroller – så her er chancen for at få dine meninger til at gælde i en undersøgelse, som forhåbentlig vil kunne forbedre fremtidige kontroller og gøre os tryggere i bevidstheden om, at kontrollen har været effektiv og vist et sandt billede af vores kræftstatus lige nu.

	Emner: kontrol, spørgeskema
	Der er 2 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

Den for mig, og sikkert også mange andre, sædvanlige nedtur lige omkring tiden før en CT-scanning er overstået – det har været en periode med megen træthed, lidt smerter, lidt ømhed, nogen bekymring om det nu er fantomsmerter, jeg kan mærke, eller om det er kræften, der rør på sig – kort sagt, en lidt ustabil periode, også rent humørmæssigt.

CT-scanning er hurtigt overstået, ren rutine, og så kommer ventetiden, til man får scanningsresultatet – nogle planer er blevet holdt lidt hen, og løfter er givet med forbehold.

Møder på hospitalet mandag formiddag sammen med min datter, som er min tro følgesvend til alle lægesamtalerne. Og så ser vi lægen smile, og jeg bryder selv ud i et stort grin. Frisag endnu en gang.

Sidder her og kigger lidt på de to sidste radiologiske rapporter – kan godt se, at 3 af tumorerne vokser, men kun lidt. Ved stadig godt, at jeg har kronisk kræft, og har også stadig svært ved at forlige mig med tanken. Jeg trøster mig dog med, at jeg tilsyneladende har den langsomtvoksende æggestokkræft. og at det til april vil være et år siden, jeg sidst fik kemo. Altså en god lang periode, som endnu ikke er slut. Og også en god lang periode til at restituere mig selv, så jeg kan komme gennem næste gang kemo bedre, end hvis perioderne er for korte.

Nu kan jeg gå forår og sommer i møde med hår på hovedet og ingen kemo. Næste scanning finder først sted om 3 måneder, og i mellemtiden er der fred og ro på kemofronten.

	Emner: æggestokkræft, CT-scanning, kemo
	Der er 9 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tine Hansen

Nu skulle denne blog jo have handlet om brystkræft. Jeg havde linet det hele op inde hovedet; alle de emner jeg skulle skrive om, ose af overskud, vise andre at man godt kan komme igennem sådan en diagnose, til hjælp for andre i samme situation, da det hele så bliver vendt på hovedet med min mands testikelkræft diagnose. Men uanset hvad, så ved jeg, at det hjælper og lindrer at dele med andre og kommentarerne er bare guld værd for mig!

Siden sidst er Thomas blevet scannet og de fandt heldigvis ingen spredning. Py ha, jeg var bare så bange. Gennem det her har det næsten været værre for mig end for ham. Som om jeg skulle genopleve det hele igen. Jeg har vågnet om morgenen og undret mig over, at jeg ikke havde ondt et eller andet sted, for jeg troede det var mig der var syg igen! Så surrealistisk.. Så har jeg også prøvet at være pårørende og det er da bestemt heller ikke rart! Magtesløsheden og følelsen af om man nu gør det godt nok, kan støtte ham lige så godt, som han gjorde mig, der for 5 år siden. Og så forskellen på at være mand og kvinde. Jeg har langt mere behov for at snakke om det og har surfet alt mulig viden om diagnosen på nettet. Men her skal jeg så også passe på, hvor meget han har behov/lyst til at vide og snakke om. Vil jo nødig overføre min angst til ham.

Scanningen viste, at han havde forstadier på den anden sten og han er nu henvist til OUH for nærmere udredning og evt. strålebehandling. Noget af det der bekymrer ham mest, er jo også om alting vil virke normalt bagefter. Kan man opretholde et normalt seksualliv osv. Jeg kan sagtens følge ham, det med at blive ramt på sin mandighed. Jeg følte mig jo selv enormt ramt på min kvindelighed, da jeg fik fjernet brystet. Vi har også været igennem perioder med tørlagt sexliv pga af min behandling og ved at det var ikke særlig sjovt. For mig er sexlivet også noget af det “lim”, der binder parforholdet sammen.

Samtidig er det også som, om at vi bliver stærkere og tættere sammen. Tror egentlig, at vi har følelsen af, at kunne klare alt sammen. Livet har mange prøvelser til os, men vi går på med krum hals. Jeg er selvfølgelig utrolig ked af det men også fattet og sikker på, at vi nok skal komme gennem det. Hvis jeg skal tage det gode af det her, og det vælger jeg, så er det, at det er ligesom, at der er vokset sådan en trodsighed frem i mig! Sådan en der vender sig og kigger kræften lige i øjnene og sir “Det er bare sidste gang det her”!! Eller “Det skal ikke tage min livsglæde og mod fra mig”!! Det skal ikke bestemme over mit liv, måske lige nu men ikke senere…

I morgen skal vi på OUH og høre nærmere. Er meget spændt på hvad vi får at vide; hvordan vi skal kæmpe…

	Emner: angst, brystkræft, mandighed, parforhold, pårørende, sexliv, snakke, testikelkræft, viden
	Der er 4 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE
Ryesgade 27 , København (indgang via porten)

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING
v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d.
HNPCC-registret
Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Kom og få mere viden om det, du måske kan være ”bærer af”, og du kan selv være med til at tage dine forholdsregler.

Hvert år får omkring 3500 danskere tarmkræft. Knap 30 procent har spredning til lymfeknuderne, og de får supplerende kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Omkring fem procent af patienterne har en arvelig form for tarmkræft, der hedder HNPCC.

- arvelig tarmkræft generelt
- hvordan stiller man diagnosen
- muligheder for gentest
- de forebyggende undersøgelser
- fordele og ulemper ved de forebyggende undersøgelser

HNPCC står for Hereditær Non-Polypøs Colorektal Cancer
HNPCC-patienter får ofte kræft i en ung alder, 30 – 50 år HNPCC-familier er der også øget forekomst af andre kræftformer, hyppigst livmoderkræft
Man skønner, at fem procent af alle tarmkræftstilfælde i Danmark har baggrund i HNPCC
Personer fra HNPCC-familier, der har høj risiko for at udvikle tarmkræft, kan tilbydes forebyggende undersøgelser. Følges undersøgelserne vil personernes forventede levetid svare til normalbefolkningens

Alle tarmkræftpatienter og deres pårørende er hjerteligt velkomne.

Tilmelding senest den 18. marts til Netværkets email: tarmkraeft@hotmail.com

	Emner:
	Der er 5 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link