Annelise Læssøe

Jeg blev CT-scannet i sidste uge for at se, om kemoen havde virket på bl.a. de to nytilkomne svulster i mit underliv – metastaser af en æggestokkræft. Og i går fik jeg svaret.

Mit scanningsbillede denne gang viste samme resultat som i maj – ingen ændringer. Dvs de to nye svulster, som PET-scanningen viste i juli, er enten væk, eller også er de så små, at de ikke kan ses på et almindeligt CT-billede.

Lægen var klar til at fortsætte kemobehandlingerne, men både min datter og jeg havde mange spørgsmål – bl.a. om det var nødvendigt at fortsætte, hvis alle de “gamle” svulster var uændrede, og de to nye ikke mere kunne ses. Megen snak frem og tilbage; lægen gav sig rigtig god tid til at lytte og besvare vores mange spørgsmål og smuttede også ud på et tidspunkt for at konferere med overlægen. Slutningen på en lang seance blev, at jeg stopper kemo lige nu, og bliver så scannet igen om 3 måneder.

Denne beslutning blev taget med overlægens velsignelse – siden jeg er så heldig, at min kræft er langsomtvoksende, skal vi ikke fyre krudtet af (altså kemoen), medmindre det er nødvendigt, og det er det egentlig ikke lige nu – det ville være mere “livrem og seler” og slide min krop unødvendigt.

Hvad enten jeg får gode eller dårlige nyheder (og disse er jeg bare selv så glad for), så bliver jeg træt, så jeg sov hele eftermiddagen og tidlig aften i går, udmattet, men meget glad og utroligt lettet.

Så nu har jeg fået en uventet 3 måneders pause – en del af tiden håber jeg at kunne tilbringe i sommerhuset, hvor jeg kan nyde sensommeren: havet, freden, roen, fuglene og måske et par rådyr, som kan lide at passere gennem min have.

Jo længere pauser, jo stærkere bliver jeg – for jeg ved stadig godt, at jeg ikke slipper for kemo i fremtiden – men når næste gang kommer, vil jeg møde det med styrke og mod – og håb.

	Emner: æggestokkræft, kemo, tilbagefald
	Der er 18 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tine Hansen

Lige efter jeg fik fjernet brystet for snart 6 år siden, var jeg bare glad for at have fået fjernet kræften. Hvad betød så et bryst?!? Meen der gik ikke længe før jeg drømte om et nyt! Jeg fik fjernet bryst i november måned og kunne pakke mig ind i tøj men da forår og sommer kom, kunne jeg godt mærke, at jeg følte mig hæmmet. Hæmmet af lige at skulle tjekke ned af mig selv. Var der noget der stak op, bulede de lige langt ud osv. Prøve trøjer i længere tid end normalt. Skulle pludselig til at tænke over, hvor nedringet jeg kunne være. Jeg har altid været en str. A. og jeg forestillede mig, at det må have været mere frygteligt at være en str. C el D, der ville problemerne have været mere synlige men alligevel var jeg irriteret nok til, at jeg begyndte at ringe på plastik kirurgisk afd. for at få en tid og svar på om jeg overhovedet kunne tilbydes en rekonstruktion.
I pjecerne omkring rekonstruktion stod der nemlig, at det ikke var muligt hvis man havde fået stråler men det lod jeg mig ikke affærdige med. Jeg drømte ikke om store perfekte bryster men hvis bare jeg kunne få lidt kavalergang, så jeg ikke var nødsaget til, at gå rundt med det dyre og frygtelige mormor undertøj som de solgte ved bandagisten!

På plastikkirurgisk afd. blev jeg præsenteret for et lamineret A4 ark med de flotteste rekonstruktioner. Nogen kunne du næsten ikke se forskel på men jeg blev stillet i udsigt, at for mig ville det ikke blive det pæneste resultat netop pga strålebehandling. Strålerne ødelægger nemlig elasticiteten i vævet. Vi blev enige om, at jeg skulle opereres med expander metoden og efterfølgende have lagt en silicone protese ind og i modsatte bryst indsat en mindre protese også, for at få et bedre resultat. Der findes andre metoder også men de kunne ikke bruge hud fra min mave, så expander passede bedst til mig

Det gjorde ondt at få fjernet brystet men det gjorde f****e også ondt at få lagt den expander ind men heldigvis fortog smerterne sig hurtigt og da den blev erstattet med den blivende protese var det piece of cake ;0)
Men ak, jeg var meget skuffet.. Protesen sad helt oppe under hagen på mig, syntes jeg.
Da jeg brokkede mig over resultatet og efterfølgende bad om en udskrift af min journal, havde kirurgen tilføjet, at jeg “havde urealistiske forventninger til resultatet”. Av den sved men jeg syntes ikke, at den var berettiget for det var jo placeringen, jeg var til utilfreds med. Godt klar over at jeg ikke blev den nye foldeudpige!
Jeg tog på privatklinik og blev vurderet og fik så en ny tid med en anden plastikkirurg og heldigvis blev jeg forstået og efter 3 mdr. fik jeg en ny operation, hvor mine bryster sad mere på linie igen. Jeg var jublende glad!
Resultatet lignede en overskåren grapefrugt der var skruet på og så helt forkert ud i forhold til det modsatte bryst men der var bare så meget livskvalitet i det for mig! Jeg valgte ikke, at få lavet en brystvorte for det ville bare have lignet et rigtig dårligt forsøg på, at ligne noget det slet ikke var.
Jeg kunne nu vælge og vrage blandt bh’er og bikini’er og følte mig helt normal. Kunne lægge den der hudfarvede irriterende plastikdims af en protese væk for altid.. troede jeg. Men huden modarbejder stadig. Som årene er gået, trækker den sig mere og mere sammen om protesen, laver kapseldannelse. En kirurg fortalte, at hun havde før oplevet at ribbenene gav sig lige så meget som huden, altså at der jo ligger et stort tryk/pres på dem også.

Nu er jeg så her, hvor den har trukket sig så meget sammen, at jeg er nød til at bruge en delprotese ovenpå den indlagte, for at få symmetri. Jeg er måske lidt tilbage hvor jeg startede men jeg har stadig min kavalergang. Jeg skal snart på plastik afd. igen og have den tjekket. Den strammer nemlig også og generer lidt indimellem, når jeg kaster mig ud i fysiske udfoldelser men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg ville sige til, at få den taget ud.
I starten kunne jeg ikke holde ud, at tænke på, at skulle leve med den løse protese hele livet men jeg tror i dag, og hvis der ikke var andre muligheder, så ville det være nemmere at leve med nu.
Livskvalitet findes jo i meget andet og jeg har udviklet mig rigtig meget men det næste jeg så ville øffe over, er udseendet af de løse proteser.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig en protese med blomster og farver på!
En der fik mig lidt i godt humør af at se på den, bære den på min krop og ikke en kedelig hudfarvet model som jo alligevel slet ikke matcher min hudfarve.

Men det findes desværre ikke.. mon de fleste bærer deres protese i en lomme i bh’en og aldrig ser den?
Der er nok også forskel på alderen men jeg ville være venligere stemt, hvis det der stikker op af min bh, var noget farvestrålende livsbekræftende noget og ikke en kedelig hudfarvet flap.. Er jeg alene?

	Emner: expander, kavalergang, plastikkirurgi, proteser, rekonstrution, stråler, undertøj
	Der er 20 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link