Bjørn Askholm

Hej Alle

Tak for en fed støttekoncert med Nephew! Fed stemning!
Jeg var sgu glad for at jeg kunne få lov at tage med, selvom det var lidt for tidligt med mit immunforsvar og jeg måtte tage en smule forholdsregler.
Faktisk blev jeg indlagt på riget med feber aftenen før, men fik alligevel lov at tage af sted til koncerten på orlov! Er hjemme igen! )

Nu er der efterhånden så mange der har opfordret mig til at få skrevet på bloggen, hvordan det står til, og det er jo dejligt, at vide at der er så mange der alligevel følger med på sidelinjen, og gerne vil vide hvordan det går, så jeg må jo hellere få taget mig sammen og skrevet en smule.

Jeg blev jo indlagt med GVH i tarmene, og nåede faktisk være indlagt ligeså længe som jeg lå i isolation, før de fandt ud af hvad der var galt, og jeg kunne komme oven på og hjem igen.
GVH behandler man ved at få en kæmpe dosis prednisolon (binyrebark hormon), som man så gradvist skærer ned på hen ad vejen. Prednisolon påvirker kroppen på rigtig mange måder! Bland andet får man en ualmindelig godt appetit, og bliver mere eller mindre speedet op. Det var jo to gode ting, da jeg på dette tidspunkt havde tabt 13 kg fra jeg startede mit forløb på Riget, og jeg nærmest ikke havde holdt noget mad i mig de sidste 3 uger, og var temmelig afkræftet. Jeg tog 4,5 kg på på de første 10 dage efter jeg kom hjem igen, og havde pludselig energi igen! )

Af en eller anden grund sætter væsken og fedtet sig lige på kinderne, hagen, nakken og maven, når man får prednisolon. ikke at det gør mig så meget, men jeg kunne pludselig ikke kende mig selv når jeg kiggede mig i spejlet. Det er en mærkelig oplevelse at ansigtet ændrer sig, og man pludselig ikke kan kende sig selv. Men nu har jeg jo vænnet mig til mine fine Mickey Mouse-kinder, som min søster kalder dem, og de er anledning til en masse sjove drillende kommentarer, så det tager jeg egentlig ikke så tungt. Desuden skærer de jo løbende ned og det bliver stille og roligt normalt igen.

Der er også mange der ikke kan sove, men der er jeg sluppet meget heldigt. Jeg kan sove. ikke tungt, men det lykkes mig at falde i søvn, og jeg har ikke brug for sovemedicin.

Det værste er al den uro jeg har fået i kroppen. Kombineret med Prograf (immun-hæmmende medicin, mod min nye knoglemarv) som også påvirker min motorik (er faktisk nødt til at stoppe med at skrive “i skrivende stund”, for at strække mine fingre ud, før de kramper), er jeg virkelig generet!
Jeg aner ikke hvad der er skyld i hvad, med de to ting topper i hvert fald bare hinanden, og gør det hele være! Jeg ryster helt vildt på mine hænder! Det har jeg stort set gjort hele tiden, med toppet af prednisolonen kan jeg mærke uro hele vejen op gennem armene, og helt ud i mine brystmuskler, hver eneste gang jeg skal foretage mig noget finmotorisk. Eller motorisk i det hele taget. Tilberede mad. Binde en sløjfe. sende en sms eller skrive en blog. Jeg rammer tit de forkerte taster, eller får trykket for mange gange på samme tast.
Jeg kan kun skrive korte sætninger ad gangen i hånden, før jeg begynder at ryste og svede for meget i hænderne, så jeg må hele tiden holde pauser, og strække mine fingre ud, før jeg kan fortsætte.
Derudover kan min tommelfinger-muskel pludselig finde på at gå i krampe, lige som man sider med mad på gaflen, eller er ved at øse op. og så er der mad over det hele. Mine fødder og lægmuskler har det også med at krampe. Det har jeg også fået noget imod, men det tager kun toppen.

Derudover har jeg det konstant som om jeg er gået sukkerkold, og ikke helt kan overskue det hele. Det er også tit nødvendigt at at jeg lige stopper op og får balancen igen, hvis jeg får rejst eller drejet mig for hurtigt.

På mandag d. 13/10 er jeg nået til dag 90+ efter transplantationen. Det er den magiske dag hvor jeg må komme ud i den virkelige verden igen, og være bland andre mennesker. Det betyder at jeg kan starte på arkitektstudiet, som jeg har været sygemeldt fra indtil nu og prøvet at følge lidt på sidelinjen! Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med studiet og prøve at have en hverdag igen. Det bliver sikkert rigtig hårdt at komme i gang igen, og alt det der, men det jeg er mest nervøs for er mine rystende hænder, når jeg skal sidde der og tegne fine små lige streger i hånden.
Forhåbentlig aftager det her hen ad vejen, efterhånden som jeg også bliver trappet ned i prednisolon, men jeg er godt nok spændt på hvordan det skal gå i starten!

I første omgang vil jeg bare glæde mig over at jeg kan komme igang med livet, og så tage den derfra!

	Emner: appetit, energi, glæde, kræft, krop, prednisolon, uro
	Der er 8 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Charlotte Lindberg Englev

Nu er det jo alt for længe siden, at jeg har fået lavet et indlæg og der er endda sket flere ting.

Først min diæt. Den virker jo efter hensigten, jeg har fået meget mere energi, hvorfor jeg ikke tilbringer så meget tid ved computeren. Ud over det har jeg tabt 12 kg, hvad er fantastisk, da jeg har gået flere år med 30 kg, som jeg tog på i løbet af et halvt år.

Næste er, at jeg for et par uger siden fik scannet bryst og hjerne, for at se om behandlingen med Tykerb og Xeloda virker. Og det gør den! Både bryst og hjerne viste remision.

Det er så fantastisk, at der nu er kommet en medicin, der virker i hjernen ved brystkræft. Jeg regner stærkt med, at det er metastaser i hjernen, der vil tage livet af mig en dag. Når der så kommer denne nye behandling, bliver den dag udsat i forhåbentlig lang tid. Så det er jo lidt af et mirakel for mig.

I går begyndte jeg at få ondt i hofterne når jeg gik og i løbet af et par timer, satte det sig som et gevaldigt hold i lænden, så jeg nu har svært ved at rejse mig og sætte mig ned igen. Har mest lyst til at gå rundt med krum ryg, som en dame over halvfems. Det fik mig til at tænke på angsten for tilbagefald.

Min angst er så godt som forsvundet, da jeg har fået det ind i hovedet som en del af mit liv. Men frygten er også så lille, fordi jeg ved, at der endnu er behandlinger, jeg kan komme på. Det er en fantastisk tryghed, for alle behandlinger med undtagelse af én har virket rigtig hurtigt på kræften, så jeg er ikke så nervøs. Men da jeg har haft knoglemetastaser i hofte og lårben før, er det naturligt lige at skænke kræften en tanker. Men fordi frygten ikke nager mig, kan jeg stadig tænke rationelt og kan se, hvorfor jeg pludselig får så ondt. Jeg passer min niece Kristine, mens min søster og svoger er med min mor i Spanien på tiltrængt ferie, derfor sidder jeg en time hver dag i myldretiden for at køre Kristine i skole, ligesom jeg henter hende hos hendes hest om aftenen. Og da jeg så kørte en veninde hjem i går aftes, kunne jeg mærke, at det var bilkørsel der trikkede smerten. Nu skal jeg så bare slappe af og sørge for at holde smerterne nede, få bevæget mig lidt og lavet nogle strækøvelser og så er det godt igen i løbet af et par dage.

At se alting fra en positiv vinkel er svært, men hvor er det rart, når man kan det. Her er det, at fordi kræften har været så længe i mit liv er jeg nu næsten fri for angsten og den er jo umulig at leve med. Så det kan jeg sidde her og prise mig lykkelig over – Jeg er ikke bange.

Dig der læser dette, glæd dig over de ting du slipper for og de ting du har. Vi glemmer det så tit, men faktisk er det så lidt, der skal til, før humøret kan vendes. Som en mail, der er i omløb igen siger. Når du står op om morgenen vælger du selv om du vil være glad eller ked af det. Så vælg nu det rigtige

	Emner: angst, brystkræft, energi, positiv
	Der er 6 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Charlotte Lindberg Englev

Som jeg skrev tidligere skulle jeg i onsdags til Skive, for at få svar på en hårmineral analyse.

Det var jo rigtig spændende. Det viser sig nemlig, at min krop ikke har de vitaminer og mineraler, der skal til for at kroppen kan omdanne det jeg spiser til energi. Ligesom mine binyrer kører på ret lavt blus og min afgiftning ikke rigtig fungerer. Hvilket jo ikke er supergodt, når jeg nu får gift gennem kemo konstant.

Så Thorkild kunne godt forstå, hvorfor jeg var træt.

Han gjorde meget ud af at forklare, at dette ikke var 100% videnskab og at meget var tolkning, hvilket øgede min tillid meget til ham.

Han tolkede meget ud fra at mit Magnesium var tårnhøjt (grafen gik til 18, mit tal var på 37). Ligesom der ikke var noget kviksølv i testen. Magnesium får man normalt for lidt af gennem kosten, så det var en ophobning, fordi jeg ikke havde vitaminer og mineraler til at bruge det. Ingen kviksølv er meget sært, når man som mig har plumber i tænderne. Det viser, at jeg ikke afgifter, for kviksølven er der i vævet, men bliver ikke løsgivet, så man kan se det i håret.

Alt det her betyder en drastisk omlægning af min kost. Jeg må overhovedet ikke spise raffineret sukker og skal passe meget på med hurtige kulhydrater, dvs. ris, pasta og brød især hvidt. Jeg skal også skære ned på mælkeprodukter. Dvs. hovedsaglig grøntsager og kød. Jeg må heller ikke få sødemiddel, aspartam. Jeg skal simpelthen vænne mig til, at jeg ikke rigtig smager sødt den næste tid, da jeg også skal passe lidt på med frugt.

Derudover skal alt selvfølgelig være økologisk – Så takker man for Irma og deres gode økologiske sortiment.

Ved siden af det, skal jeg så spise et tons af tilskud. Det sælger Thorkild ikke, så der skal jeg i en Matas eller helsekostbutik.

Den gode nyhed var så, at man kan måle, hvor godt kroppen tolerer stress og hos cancerpatienter er det normalt at disse tal måler at kroppen har for meget stress til at fungere, det har min krop så ikke – Så det var det lille positive lys.

Jeg fik også testet øjne, som arbejdede dårligt sammen, der kan man lave nogle øvelser for at bedre dette og det vil også give mig mere energi. Men det kan jeg evt. fortælle om senere, hvis der er interesse for det.

Sidst vil jeg pointere, at dette ville jeg ikke kunne gøre, hvis det var fordi jeg troede, jeg skulle helbredes for kræft. Det der er vigtigt for mig, er at få energi som min livskvalitet kan højnes. Denne energi burde jeg kunne mærke efter et par uger.

Det er lettere at lave en stor ændring i livsførelsen, hvis man hurtig får bonus!!

	Emner: energi, kost, kosttilskud, krop
	Der er ingen kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link