Charlotte Lindberg Englev

Når man kommer ind til sin første samtale med onkologen, efter at have fået diagnosen, spørger de fleste af os: “Hvad kan jeg selv gøre, skal jeg spise anderledes” og de fleste får svaret: “Du skal bare spise en varieret kost”

Hvorfor er det, at det er det svar man får, når det nu ikke er helt korrekt?

Der er jo madvarer, som man ved er kræftfremkaldende, branket kød og dybstegt mad f.eks. Ligsom der også er madvarer, som beviseligt er hæmmende for kræften, f.eks. brocoli.Jeg kan jo godt forstå, at onkologerne ikke kan være eksperter i alt og må holde sig til deres speciale, men kunne de så ikke sige, at man skulle henvende sig til én, der var mere inde i kosten end dem. Det andet er jo direkte misvisende.

For godt et halvt år siden omlagde jeg min kost fuldstændig. Ikke fordi jeg troede det kunne hjælpe på kræften, men fordi jeg havde brug for at få mere energi. Det gik i bund og grund ud på at lade være med at spise sukker, sødemidler, hvede og mælkeprodukter og så at gøre alt økologisk. Ligesom jeg tog en masse vitaminer og tilskud. Det hjalp mig så fantastisk og jeg oplevede en energi, jeg ikke troede jeg ville få igen.

Efter et halvt år skulle der følges op på den og da jeg første gang fik lavet en hårmineral analyse, som har nogle begrænsninger, valgte jeg at vælge én der var inde i forskning på området og byggede sine råd på forskning. Det var Umahro fra Sundhedsrevolutionen. Og det er godt nok noget af en rejse, jeg er kommet ud på der. For han vil ikke kun hjælpe mig til mere energi, han vil også hjælpe mig med at påvirke nogle af de mekanismer der er på spil i kræften. Og alt hvad han siger er bygget på forskning. Han er en rigtig nørd. Utrolig sød og fantastisk kompetent og jeg gik derfra med fuld tillid til, hvad han fortalte og rådede mig til.

Problemet er bare, at han ikke er enig med Kræftens Bekæmpelse, en instituion som jeg altid har troet var eksperter på alle områder indenfor kræft forskning. Men det er de ikke! Det synes jeg er foruroligende.

Der er en masse forklaringer og forsøg, som jeg altså ikke lige kan forklare om her. Men et par dage efter, jeg havde været hos ham, var der en artikel i Politikens netavis, som sagde at kræftpatienter tog for mange vitaminer og kosttilskud. Den sender jeg selvfølgelig til ham og spørger om hans mening om denne. Og han kendte godt undersøgelsen, men konklusionen der drages af den, er ikke den korrekte. I artiklen fremgik det, at det var farligt at så mange kræftpatienter tog kosttilskud uden at fortælle deres onkolog det og at det var farligt med tilskud, fordi det kunne modvirke kemoterapi. Iflg. Umahro var det ikke den rette konklusion. Langt de fleste vitaminer og kosttilskud hjælper snarere kemoterapien og studiet viste også dette, men det var ikke den drejning historien tog.

Og så står jeg her og hvad skal jeg tro på?

Jeg har valgt at tro på Umahro, da dette netop er hans speciale og der hvor han må anses for at være den sande ekspert.

Men hvad mener I og ikke mindst, hvad mener Kræftens Bekæmpelse?

	Emner: brystkræft, forskning, kost, kræftens bekæmpelse
	Der er 11 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Jacob Nordgaard

Da jeg havde metastaserende modermærkekræft og blev behandlet med immunterapi, brugte jeg meget tid på at visualisere. Der findes en del forskellige visualiseringsteknikker, og jeg tror, at de forskellige teknikker appellerer til forskellige personer. For mig handlede visualiseringen om at arbejde mentalt med i de fysiske processer, som behandlingen skabte i min krop. Altså at prøve at få tanken til at understøtte behandlingen. Dertil havde jeg brug for meget konkrete billeder af, hvor kræften sad, hvordan immunforsvaret arbejder, og hvordan det ser ud, når immunforsvaret angriber en kræfttumor. For at få svar på, hvor kræften sad, bad jeg om at få en kopi af min journal, og med den i hånden kunne jeg konstatere, at tumorne sad i: 

Venstre thoraxvæg med destruktion af costa 4
          
Columna thoracalis 4-5

Højre lunges overlap

De mediastinale glandler, bl.a. mountain station 11 R

Dette sagde mig ikke umiddelbart så meget, og derfor tog jeg ind i en medicinsk boghandel, hvor jeg fandt relevante plancher af den menneskelige anatomi: rygsøjlen, ribbenene, åndedrættet og lymfesystemet. Hermed fik jeg helt præcise billeder af, hvor de forskellige tumorer sad, og hvordan områderne omkring dem så ud. I bogen Kroppens Forsvar – en billedbog om kroppens immunforsvar har den svenske fotograf Lennart Nilsson beskrevet og fotograferet immunforsvaret bl.a. i færd med at bekæmpe en kræfttumor. Med Lennart Nilssons fotografier og de anatomiske plancher fik jeg de konkrete billeder, som jeg havde brug for til min visualisering af mit immunforsvars kamp mod kræften. 

Det er naturligvis svært at afgøre, om visualiseringen gjorde nogen forskel for min behandling, og om resultatet ville være blevet det samme uden visualisering. Men fakta er, at da behandlingen blev afsluttet, havde jeg ikke mere kræft, og i dag, 2 år senere er der fortsat intet kræft. Selv er jeg overbevidst om, at min visualisering havde stor betydning for behandlingens fantastiske effekt, og derfor er det med stor glæde og spænding, at jeg ser, Kræftens Bekæmpelse har støttet et forskningsprojekt om emnet af Anette Fischer Pedersen fra Psykoonkologisk Forskningsenhed på Århus Universitet. Læs om forskningsprojektet her. 

	Emner: forskning, immunterapi, visualisering
	Der er 8 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Malthe Borch

Jeg er temmelig traet! Har snakket molekylaer biologi det meste af aftenen og natten, med en af de foerende sarcomforskerer Fred Barr, fra university of Pennsylvania. Jeg vil spare jer for de noerdede detaljer (laeser selv bioteknologi paa DTU).

Han startede dog med 4 let tilgaengelige forslag, til hvordan man som kraeftpatient selv kan hjaelpe forksningen og forskerne. Hans budskaber bygger selv sagt paa systemet i USA, jeg ved ikke hvordan kraeft forskningen er skruet sammen herhjemme i DK, men det fortjener nu alligevel at blive opsummeret.

Kraeftpatienterne kan selv:
1. Soerge for forskningsmateriale.
Naar der bliver taget biopsier og knuder der fjernes, bliver det saa gemt i et forskningsbibliotek, eller bliver det bare stoebt ind i parafin, og smidt ud efter 5 aar? soerg for at det bliver gemt og ned frosset. De samme overvejelser gaelder hvis behandling er opgivet, og man gaar den sidste tid i moede, kan kraeftknuderne burges til forskning?

2. Motivere til “Found raising”
Der er altid brug for midler til forskning. Han saa gerne at budskabet blev bragt videre til din mand i kongressen! Skriv en mail direkte til beslutningstagerne, eller bare fortael din nabo.

3. Organisering
Organisering i patientgrupper inden for specifike kraefttyper. Udover at vaere til hjaelp for patienterne, vil det vaere en stor hjaelp til forskeren hvis han skal bruge en gruppe patienter. Hvis gruppen samtidig selv kunne lave statistik paa arsag/sammenhaeng paa en fornuftig maade, kan det hjaelpe til at opdage et potentielt forskningsprojekt, eller stoette et der er igang.

4. Goer en forsker glad
Fred Barr fortalte om hvor lange og ensformige dagene kunne blive som forsker. Det sker kun sjaeldent et gennembrud. Skriv en mail til en forkser og fortael at hans arbejde betyder noget og nytter. Saa har man redet hans dag, uge eller maaske maaned.

-Malthe paa vegne af Fred Barr.

	Emner: forskning, hvad kan jeg goere
	Der er ingen kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link