Tine Hansen

Så er det vist tid med et lille indlæg igen. Thomas fik en CT scanning for 14 dage siden og i går var vi så på OUH til kontrol. Det føles stadig så surrealistisk at sidde derinde og skiftes til at være patient. Jeg skal heldigvis først til kontrol til september. Men alt så fint ud for Thomas og han skal så først til kontrol igen om 2-3 mdr. Så får vi da lige lidt ro på, han har godt nok en tid til en PET scanning i juli men regner med, at den som CT scanningen også vil være tip top. Herhjemme har det værste chok også lagt sig. Nu følger så bare en periode, hvor jeg kan mærke, at vi alle går lidt rundt med følelserne uden på tøjet. Vi er allesammen lidt mere pirrelige, kommer i forsvarsposition hurtigt. Men vi har jo også lige gennemlevet en omvæltning af vores liv. Jeg glæder mig helt vildt til, at mine børn får ferie fra skolen og vi kan tage lidt væk fra hjemmets 4 vægge. Nyde sommeren og være i feriehumør.

Jeg startede i et forløb ved en psykolog, tilskud fra sygesikringen, den samme som jeg havde, da jeg selv fik brystkræft. Det har været rigtig godt men også hårdt sådan at arbejde med sig selv og bearbejde ting. Men jeg får specielt meget ud af det i forholdet mellem Thomas og jeg, og så i forhold til vores børns reaktion. Denne gang er de jo store, i forhold til da jeg blev syg, da var de kun 2½ år. De spørger ikke så meget mere til Thomas men indimellem siger de jo noget som viser, at de tænker meget over tingene. Kan også mærke, at de har enormt meget brug for tryghed og skal vide hvor vi er henne hele tiden. Lige nu er jeg rigtig glad for, at jeg har forældreorlov og Thomas stadig sygemeldt, for selvom vi ikke kom afsted på vores længere ferie, så har vi været rigtig meget sammen som familie og det har været godt for os alle.

Jeg tror, at jeg i mit eget forløb med brystkræft og nu også med min mands kræftsygdom, har ændret mig rigtig meget som menneske. En lang proces som nok varer ved længe endnu. Jeg håber virkelig, at jeg finder mit “nye” liv lige så værdifuldt som det gamle, for jeg kan ikke gå tilbage og få det gamle igen. Jeg vil for altid være forandret og præget af de ting, jeg har været igennem. Det har tvunget mig og min mand til at tage vores liv op til overvejelse, set på det, hvad er godt, hvad er skidt? Hvad skal med, hvad skal ud? Som en kuffert der skal pakkes til en lang ferie. Men hovedsagen er, at der er masser at kæmpe for! Kærligheden, børnene godt i vej, de små glimt af lykke i hverdagen osv. Jeg tænker stadig, at det føles uvirkeligt, at Thomas også skulle rammes og jeg kan mærke, at mit livssyn er blevet en smule farvet af det. Jeg har stadig en positiv indstilling til livet men frygten og angsten for, at jeg eller mine kære bliver ramt igen, vil nok følge mig langt ud i fremtiden..

Jeg vælger at tage det positive ud af erfaringerne og samtidig med, at jeg føler vi blev ramt som familie igen, mærker jeg også fortsat en stor vilje og lyst til at bide livet i låret ;0)
Af sorg, af frygt kan der også komme godt, spire og vokse håb om en skøn og fantastisk fremtid for os alle.

Helt konkret overvejer jeg meget at læse på VUC til august, komme ud og lære nyt og nye mennesker at kende. Tror at tiden er inde til helt at skippe det frivillige arbejde ved KB og istedet koncentrere mig om noget helt andet end kræft. Jeg har været rigtig rigtig glad for det frivillige arbejde og kan varmt anbefale det.
Man gir lidt af sig selv og får så meget igen, det har været guld værd :0) !

	Emner: børn, brystkræft, frivilligt arbejde, psykolog, testikelkræft
	Der er 2 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

“Vi er mange” af Aase Mathiesen

PATIENTNETVÆRKET FOR TARMKRÆFT
holder vores første TEMA-aften
tirsdag den 20. januar 2009, kl. 17-20

MØDESTED: Sundhedscentret for Kræftramte, Ryesgade 27, København

Aftenens TEMA er: Erfaringsudveksling v/psykolog Camilla Hartvig Nielsen

Alle tarmkræftpatienter og pårørende er velkomne – vi byder på lidt at drikke og spise og glæder os til en hyggelig og informativ aften.

Tilmelding til Netværkets hotmail: tarmkraeft@hotmail.com senest den 15. januar.

	Emner: erfaringsudveksling, møde, netværk, psykolog, tarmkræft
	Der er 6 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

I mandags var jeg til lægesamtale på RH for at få resultatet af min CT-scanning ugen før. Og jeg fik gode nyheder – scanningen viste en minimal forstørrelse af kræfttumoren i min ene lunge, mens resten af tumorerne er uforandrede. Altså ikke kemo igen lige for tiden – næste CT-scanning skal foretages den 28. november, og indtil da vil jeg gå ind i næste fase af mit forandrede liv.

I tirsdags havde jeg aftalt et møde med min chef for at tale om min tilbagevenden til jobbet. At sige jeg var nervøs er en underdrivelse – jeg havde både en knude i maven og kvalme, som jeg sad der i bussen på vej til mødet. Men det gik rigtigt godt – jeg starter i det små den 9. september, om det så bare er et par timer den første uge. Resten af september kan jeg komme og gå, som jeg orker, og mine arbejdsopgaver er til at begynde med begrænset til rent interne opgaver, som ikke er påhæftet en tidsfrist, og som ikke vil give mig stress og jag, endsige dårlig samvittighed over ikke at yde nok lige i starten.

Jeg var selv hudløst ærlig i min beskrivelse af min frygt for ikke at kunne yde nok i et godt stykke tid – det måtte briste eller bære, for jeg kan ikke vide, hvordan jeg klarer mit job efter at have været fraværende siden begyndelsen af januar. Jeg ved, jeg trænger til ro omkring mig, og til selv at finde ud af det tempo jeg kan klare lige nu. Jeg ved også, at jeg har for høje forventninger til mig selv, så jeg må sørge for at få de bedste betingelser for ikke at blive presset for at undgå den dårlige samvittighed, som jeg er slem til at påføre mig selv.

Så for mig vil det kræve disciplin at sørge for at lytte til min krop og ikke min hjerne – heldigvis fik jeg bevilget 6 ekstra timer hos min psykolog, som har været en stor hjælp i disse måneder, også med min forberedelse til at genoptage arbejdslivet.

Sjovt nok var jeg fuldstændig udmattet i onsdags, ud af døgnets 24 timer sov jeg de 17, vel nok en af mine rekorder. Men mandagens møde på RH og tirsdagens møde med min chef tog bare pippet fra mig – selv når ting ender godt, kan det være aldeles udmattende.

Jeg er meget spændt på denne nye fase af mit liv – i mellemtiden har jeg fået to nye kolleger, som jeg skal lære at kende, og hele afdelingen er flyttet fra en etage til en anden, dvs. nye kontorer, andre omgivelser, ikke blot ”den gamle stol og rutiner” at vende tilbage til.

Det er lidt foruroligende – men også spændende.

	Emner: arbejdsliv, CT-scanning, psykolog, samvittighed, stress
	Der er 5 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Jacob Nordgaard

Jeg tror på, at den mentale indstilling betyder meget for helbredet. Det er vigtigt at have et håb og at tro på, at man kan komme videre og få et godt liv igen. Men nogen gange er det lettere sagt end gjort. Når man er i en vanskelig situation, kan det være svært at bevare håbet og tro på, livet kan blive godt igen. Derfor har Netværk Modermærkekræft inviteret psykolog Jakob Skov Knudsen til at holde et foredrag om det mentale arbejde at bevare tro og håb.

Foredragets titel er:

Det mentale arbejde i forbindelse med at leve med kræft og kræftbehandling
-Basale redskaber til at opretholde håbet
og troen på et fortsat godt liv

Jakob Skov Knudsens foredrag finder sted
 torsdag den 12. juni kl. 19:30-21:30
i baggården til Sundhedscentret for kræftramte,
 Ryesgade 27, København

Alle er velkomne

Tilmelding på: maligntmelanom@hotmail.com

Jakob Skov Knudsen har en privat praksis som psykolog, som du kan læse om her, og han er desuden ansat som forskningsmedarbejder på Center for Samfund og Sundhed, Københavns Universitet. Her har han medvirket i undersøgelser af forskellige alternative behandlinger, læs mere her.

	Emner: foredrag, mental sundhed, psykolog
	Der er 11 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link