Annelise Læssøe

PATIENTNETVÆRKET FOR TARMKRÆFT

inviterer til TEMA-aften

TIRSDAG DEN 2. JUNI 2009 – KL. 17 – 20

I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE
Ryesgade 27, København (indgang via porten)

”HVORDAN TÆMMER MAN TARMEN?”
v/ Gitte Balling, diætist, og Karen Trier, sygeplejerske

PROGRAM:

Kl.17.00 - 17.15 ….. Velkommen

Kl.17.15 - 17.45 ….. Oplæg v/ Karen Trier
 Tarmens anatomi og fysiologi
 Hvad sker der ved en operation?
 Hvilken betydning har det for tarmfunktionen?

Kl.17.45 - 18.30 ….. Oplæg v/ Gitte Balling
 Afføringsproblemer (diarre og tømningsproblemer)
 Kostens betydning
 Betydningen af fysisk aktivitet
 Lægemidler
 Betydningen af det fysiske, psykiske og sociale miljø

Kl.18.30 - 19.15 ….. Pause med en lille sund anretning

Kl.19.15 - 20.00 ….. Oplæg fortsat, spørgsmål og diskussion

Alle tarmkræftpatienter og deres pårørende er hjerteligt velkomne.

Tilmelding senest den 27. maj til Netværkets email: tarmkraeft@hotmail.com

	Emner: diætisk, sygeplejerske, tarmkræft, tema-aften
	Der er 5 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tina Birk

Jeg sidder her og tænker på en mail, jeg fik for et stykke tid siden:
Den handler om en ung pige, hvis far havde fået konstateret tarmkræft. Kræften var så fremskreden, at der ikke var mere at gøre end at vente.
Faren lod som ingen ting og prøvede at fortsætte sit liv, så godt det lod sig gøre, men den unge pige og de andre pårørende stod magtesløse på sidelinien.
Der var intet andet i hele verden de ønskede, end at lette hans byrde og tale med ham om det, men han afslog.
Dette var naturligvis meget svært at bære for den unge pige, og hun skrev til mig for at komme af med sin sorg og frustration.

Jeg tænkte på min egen situation, da jeg fik at vide, at jeg havde tarmkræft.
Næsten samtidig fik en af mine bekendte konstateret brystkræft.
Jeg valgte at tale om det og føler selv, at jeg fik talt meget af angsten væk. Jeg ringede til min familie og mine venner dagen efter lægesamtalen og alle var meget kede af det. Samtidig fik jeg fornemmelsen af at nogle blev bange for at snakke om det, så indimellem var det som om det var mig, der beroligede og trøstede de andre.

Jeg var så åben som overhovedet muligt og sagde til alle, at de var meget velkomne til at spørge til mig og holde sig orienteret – især gennem mine indlæggelser – men jeg havde nok ikke altid overskud selv til at ringe rundt til alle.
Jeg glemte bare at beskytte mig selv lidt, og en aften hvor vi var inviteret til spisning sammen med en stor flok venner, oplevede jeg, at en i kredsen spurgte med bedemandsmine og gravrøst til min sygdom, mit behandlingsforløb og hvordan jeg havde det.
Hele aftenen var ødelagt for mig, for jeg havde glædet mig til at komme ud og glemme alt det kedelige bare for en enkelt aften.

Herefter lærte jeg at sige fra. Hvis jeg ikke var i humøret til at snakke om kræft, sagde jeg pænt: ”tak fordi du spørger til mig, men jeg har bare lyst til at tale om andre ting i dag!”
Det var der fuld forståelse for, fordi jeg indbød til at det var ok at spørge og jeg var glad for deres empati og de vidste, at jeg nok skulle sige fra, hvis det ikke var rart at tale om.
Min bekendte (med brystkræften) lukkede sig derimod helt inde. Ingen måtte vide noget, og det var ved et tilfælde, at jeg selv fik kendskab til hendes sygdom.
Hun fortalte mig senere (efter en vellykket behandling) at, det var nemmere ikke at tale om det, for så var det ligesom ikke virkeligt!
Angst kan gøre så meget, og hvis man ikke siger, man har kræft, så har man det nok ikke.
Som pårørende til en kræftpatient er det ekstra hårdt, når man ikke får lov til at spørge, tilbyde sin hjælp eller bare tale om sygdommen.
Men vi har hver vores måde at tackle det på, og selv om det er svært, må man bare sige: ”Jeg er her for dig!”

	Emner: pårørende, samtaler, tarmkræft
	Der er 3 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Annelise Læssøe

“Vi er mange” af Aase Mathiesen

PATIENTNETVÆRKET FOR TARMKRÆFT
holder vores første TEMA-aften
tirsdag den 20. januar 2009, kl. 17-20

MØDESTED: Sundhedscentret for Kræftramte, Ryesgade 27, København

Aftenens TEMA er: Erfaringsudveksling v/psykolog Camilla Hartvig Nielsen

Alle tarmkræftpatienter og pårørende er velkomne – vi byder på lidt at drikke og spise og glæder os til en hyggelig og informativ aften.

Tilmelding til Netværkets hotmail: tarmkraeft@hotmail.com senest den 15. januar.

	Emner: erfaringsudveksling, møde, netværk, psykolog, tarmkræft
	Der er 6 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tina Birk

Kære alle I, der trofast har fulgt min ridetur på kæphesten fra mit første punktum på denne side,

                                                                     tænk, jeg har godt nyt!!!!

Nu er jeg snart ved at løbe tør for udråbstegn … men ikke for entusiasme! (der var lige et mere ;-D)

Det giver virkelig stof til eftertanke, at der er 4000 om året, der får konstateret kræft i tarmen… og den kedelige statistik siger, at vi mister 2000 medmennesker af denne aggressive sygdom.
Det er også en af de mest dødelige kræftformer, så det er da på tide, at vi gør noget!

Der er et meget stort psykisk aspekt omkring dette at have tarmkræft, og man føler sig meget ensom og isoleret. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt med et forum, hvor man kan møde ligesindede.

Desuden bør viden om tarmkræft udbredes, da det er en sygdom, der kræver stor forståelse – ikke bare fra familie og venner, men bestemt også kolleger og ens omgivelser.

Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er rimeligt både at få en kræftdiagnose og så skulle skamme sig oven i købet!

Det er derfor meget vigtigt for mig at være med til at skabe en patientforening, der er lidt ud over det sædvanlige. Og hvor vi nedlægger de tabuer, der findes omkring tarmkræft!

Som I kan se, er her masser at tage fat på, men jeg kan jo ikke gøre det ene mand. Så derfor håber og tror jeg, at der er nogen, som læser min lille ydmyge blog og melder sig under fanerne som frivillige hjælpere!

Det kan være mennesker, som har et lille overskud i hverdagen…
Det kan være en revisor, som gerne vil bruge en time eller to på vores regnskab…
Det kan være en som er rigtig god til at lytte…
Det kan være en inkontinenssygeplejerske, som gerne vil bidrage med lidt viden…
Det kan være sportsfolk, som har kontakter til at lave et støtteløb, en støtte fodboldkamp…
Det kan være mennesker, som kan bidrage med gode ideer og indspark…
Det kan være læger, som har erfaring med tarmkræft …
Det kan være folk, som har en historie at fortælle…
Det kan være de, som bare har lyst til at hjælpe andre…

Kort sagt… DET KAN VÆRE DIG!!

Så derfor – hvis du vil hjælpe os, så giv lyd fra dig her på siden eller kontakt mig på min private mail: birketin@hotmail.com
Mange varme hilsner
Tina Birk

	Emner: analkræft, endetarmskræft, forståelse, netværk, patientforening, tabu, tarmkræft, tyktarmskræft
	Der er 12 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link

Tina Birk

Kære alle!
Egentlig havde jeg forestillet mig, at mit første indlæg skulle handle lidt om mit eget sygdoms-forløb, men efter at have været inde på debatten for tarmkræft, har jeg lige læst, at man efterlyser støttegrupper – så det vil jeg bruge mit første indlæg til at gøre opmærksom på.

Der er flere forskellige former for tarmkræft, men fælles for dem alle er, at man nødigt fortæller andre, hvis man lider af disse.
Det er jo bestemt ikke morsomt, når man ikke kan holde på sin afføring eller tarmluft.

At komme til at lave i bukserne er både skamfuldt og pinligt. Det kan ikke skjules, for hvis det ikke kan ses – ja, så kan det helt sikkert lugtes langt væk.

En ting som også kan ødelægge en hyggelig aften, kan være utallige toiletbesøg. Folk vil undre sig over, hvorfor man så tit forsvinder ud på toilettet, og hvis du bliver spurgt, hvad svarer du så??

Min mand og jeg var engang til en stor officiel middag i forbindelse med hans arbejde. Her nåede jeg kun forretten – så var jeg nødt til at tage en taxa hjem.
Men der havde jeg også præsteret 7 toiletbesøg på ½ time… det ene midt i chefens velkomsttale.
Ikke morsomt, vel?

Eller hvordan siger du til værtinden, at du ikke nåede toilettet i tide, så du har simpelthen sprat-skidt udover deres nye flotte gæstetoilet – op over væggene, toilettet og ned på gulvet?

En løsning kan være bleer. Men komforten er bestemt ikke i top, og man går hele tiden og føler, at andre enten kan se den eller høre den knitre og rasle, når man bevæger sig.

Så sker der desværre mange gange det, at man isolerer sig.
Det bliver for flovt at færdes blandt andre…
Man trækker sig fra intimiteten fra sin ægtefælde…
Eller man mister måske sit job, fordi man ikke magter at fortælle om sit problem – eller at ens leder ikke er så forstående…

Jeg har selv mistet mit job på grund af manglende forståelse – for som man begrundede opsigelsen: Du har jo ikke kræft mere!!

Vi ved alle sammen, hvor befriende det er, at få bekræftet, at andre også kender til de problemer. Og hvor rart det er at kunne tale åbent om det med andre ligesindede.
At få bekræftet, at man ikke er den eneste i hele verden, der har det sådan.

Derfor – hvis du savner en støttegruppe i din del af landet for tarmkræft – så gør opmærksom på det!
HUSK, DU UDOVER DIG SELV OGSÅ HJÆLPER ANDRE!

Jeg vil foreslå, at man kontakter kræftrådgivningen i sit område.
Du kan inde på cancer’s forside klikke ind på ”Kræftrådgivninger”. Her kan du finde den afdeling, der ligger nærmest dig, og så rette henvendelse dertil.
Jeg er helt sikker på, at afdelingen kan vejlede her.

Endelig ville det måske hjælpe med en tarmkræft-kampagne – vi støtter jo alle sammen brysterne, og de gode kampagner, er jeg sikker på, har gjort at forståelsen for brystkræftramte er blevet så stor, som den er i dag.

Den ide har jeg tænkt mig at kaste mig ihærdigt over!

Endelig dagens lille smiler:
I forbindelse med ovennævnte har jeg jo tænkt lidt på et symbol, man kunne anvende for tarmkræft.
 - Den smukke lyserøde sløjfe er vartegnet for brystkræft, så den er nuppet.
…. Egentligt var det nærliggende med en brun ring!!!
Men måske kan vi få lov at få en grøn sløjfe i stedet – grøn er jo håbets farve!

Tak fordi du læste med!

De varmeste hilsner
Tina Birk

	Emner: afføring, bleer, støttegrupper, tarmkræft, tarmluft, toiletbesøg
	Der er 13 kommentarer			Skriv kommentar			Permanent link