Udover at være en god personlig oplevelse, og nye venskaber, var meningen med turen jo at vi ville skabe mere opmærksomhed omkring sarkomkræft, og samle ind til forskningen i helbredelsen af sarkomkræft. Sarkomkræft er nemlig en ret overset gruppe af relativt sjældne kræfttyper, hvor det meget bedre kan betale sig for de store medicinalfirmaer at forske i de store kendte kræftformer som f.eks. brystkræft og testikelkræft. Allerede på turens første aften kunne Bruce offentliggøre at det på de få år Team Sarcoma har eksisteret var lykkedes at samle over 1 mio. dollars ind til sagen. Det er da ret godt gået. Derudover har man slet ingen omkostninger til administration, da alle arbejder frivilligt, så faktisk bliver der doneret ca. 102% til forskningen, da pengene trækker renter inden de doneres. Når pengene doneres til forskning går man også sammen med andre fonde, sådan at det faktisk er det dobbelt beløb der bliver givet. Det må da siges at være en god sag at større, når pengene alt i alt går mere end dobbelt direkte til forskningen. Her er billede af mig med ægteparret Bruce og Barbara Shriver der har startet Team Sarcoma, efter at deres datter Liddy desværre døde af sarkomkræft.

Målet med opmærksomhed blev også nået. Vi blev selvfølgelig lagt mærke til hvor vi kom frem, men herudover deltog over 8.000 mennesker rundt i verden i forskellige lokale arrangementer der støttede sagen. Også i Danmark blev det til en fin cykeltur med picnic ved Vedersøe. Da vi kom frem til Wien i Østrig, stod østrigsk TV også klar ved mållinien og interviewede os, som de bragte som en af de store lokale nyheder i aftenens nyheder. Den sidste dag cyklede vi sammen med lokale fra Wien området der havde hørt om det gode initiativ, så det var også en ordentig flok der kom sammen der. Alt i alt må målet siges at være nået med Team Sarcoma Initiative Week. Rigtig mange deltog aktivt lokalt som støtte. Du kan faktisk se en video med sammenklip fra mange af dem der deltog rundt i verden ved at klikke her.

Udover selve cykelturen hver dag, var der også arrangeret at vi kunne se en masse langs Donau. Blandt andet kørte vi igennem Wachau vinregionen, hvor vi da lige var nødt til at holde ind og smage et glas af deres kendte hvidvin, Grüner Veltliner. Gæt hvad et glas kostede på en fin cafe midt på strøget i en rigtig hyggelig by med brostensbelagte gader? 1 € såmænd. Vi kørte også igennem regionen hvor der var højsæson for Marille frugter, hvilket vil sige abrikoser, til marmelade, diverse drikke osv. Det smagte faktisk rigtig godt. Vi fik også det en masse flotte historiske bygninger. Her er jeg f.eks. på toppen af det slot hvor den engelske konge Richard Løvehjerte blev holdt fanget. Det er faktisk en meget sjov historie. Englænderne vidste nemlig ikke hvor kongen var, så en sanger gik rundt fra slot til slot og sang et vers som kun kongen Richard Løvehjerte kendte fortsættelsen til. Man fandt så ud hvor han var, men det daværende Østrig forlangte så meget i løsepenge, at England slet ikke havde råd, og måtte hæve skatterne væsentligt. Det skabte så Robin Hood legenden, fordi folk ikke ville betale de høje skatter.

Der er rigtig mange flotte scenerier langs Donau i Østrig, og jeg kan da kun anbefale andre at prøve samme eller en lignende tur. Det er rigtig hyggeligt sådan at køre rundt hver dag, og bagagen bliver kørt til næste overnatningssted af andre. For det meste af tiden cyklede vi langs Donau, og derfor var der ikke de store stigninger, da floden snor sig meget, men jo ikke går så meget op og ned. Der var dog indlagt tre pæne valgfri stigninger undervejs, hvor jeg jo nok må vedkende mig, at jeg kom først op af dem alle. Grundformen fra Proof of Life træningen fornægter sig ikke  Her et billede fra et af de rigtig flotte steder vi overnattede, hvor der var en pæn stigning op til. Det var et hotel ved Maria Tarfel, en flot kirke på toppen, hvor vi havde en fantastisk udsigt udover Donau dalen i strålende solskin.

Jeg delte værelse med en tysker ved navn Bernhard på turen. Det er ham til venstre siddende på bænken her på billedet. Vi var sat sammen rent tilfældigt, men vi kom fint ud af det med hinanden. Han havde trænet hårdt til turen, og kørt over 5.000 km i år som fortræning, så han havde ingen problemer med dagens etaper. Det sjove var dog at vi var et meget internationalt hold, hvor engelsk var fællesnævneren for de fleste, og Bernhard var fra det tidligere Østtyskland, så havde kun lært russisk, ikke noget engelsk. Det betød at de østrigske guider skulle forsøge at sige alt på engelsk, og så oversatte jeg til tysk for Bernhard, i et tysktalende land. Guiderne var dog ikke særligt gode til engelsk, så et par af amerikanerne bad mig oversætte, da de fandt ud af jeg både kunne engelsk og tysk som fremmedsprog. Det var noget af en prøvelse indimellem, f.eks. ved et gammelt kloster, hvor jeg lige spontant skulle oversætte alt en gammel munk sagde på noget underligt tysk til engelsk. Men det gik nu meget godt

Som en lille afrunding vil jeg nævne en hollandsk bekendt ved navn Truce. Hendes søn på min alder, Paul, havde også sarkomkræft da jeg fik min sarkomkræft. Vi fandt hinanden over nettet, og skrev sammen i noget tid. Siden hen skrev vi mindre sammen, og jeg gik hen og fik ny email adresse. Truce havde så prøvet at skrive til mig gentagne gange, men fik ingen svar, og hun frygtede det værste, altså at jeg nu var død, ligesom hendes søn Paul desværre nu er af sarkomkræften. Men som lidt af et tilfælde var hun en af deltagerne på denne tur også, så hun blev temmelig rørt da hun så mig der igen – i levende live. En ligeså rørende aften var da vi fik lov til at bruge en 600 år gammel vinkælder til noget ganske særligt en af de sidste aftener. Der kunne vi alle skrive en hilsen til en der betød noget for os, en vi havde mistet til kræften eller lignende på en papirspose og sætte et fyrfadslys i. Det blev til en hel kælder fuld af rigtig rørende historier. Det var en noget speciel oplevelse jeg ikke glemmer lige med det samme. Herunder er et billede af nedgangen til vinkælderen.

Det var så lidt om min cykeltur med Team Sarcoma, der helt sikkert har været en stor oplevelse for mig. Nye venskaber, plus en rigtig god sag at støtte. Jeg vil slutteligt gerne takke Kræftens Bekæmpelse for at have støttet min deltagelse i turen. Jeg håber en anden næste år med sarkomkræft får samme mulighed.

Vi skal en stor gruppe afsted på 57 der har været ramt af forskellige former for sarkomer, hvor jeg skal repæsentere Danmark og bo sammen med en tysker. Der kommer folk langvejs fra, f.eks. helt fra USA og mange andre lande. Det skal nok blive en stor oplevelse. Både cykelturen i sig selv igennem Tyskland til Wien i Østrig, men også i høj grad fællesskabet undervejs.

Meningen med det hele er også at skabe mere opmærksomhed omkring sarkomer, der er en ret sjælden og derfor noget overset kræftform. Der er derfor igangsat en lang række initiativer og lokale events i perioden hvor vi cykler langs Donau, her fra 12. til 19. juli. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at give os din støtte, måske med et par venlige tanker på cyklen herhjemme? Nu på søndag ved Vedersøe har du mulighed for at deltage i en fin 20 km cykeltur med picnic der starter kl. 11.

Hvis du er mere interesseret er der en række spændende pressemeddelelser om Team Sarcoma Initiative, og hvordan de forskellige medicinske centre osv. arbejder sammen omkring sarkomer. Du kan også besøge selve Team Sarcoma hjemmesiden.

Hvis jeg kan finde lidt internet undervejs, skulle der ikke undre mig om der kom et par billeder. Dog nok lidt færre end til Tour de France

Jeg skal cykle langs Donau med en gruppe samlet rundt fra verden. Fra Passau i Tyskland til Wien i Østrig, fra den 12. til 19. juli. Sidste år var der en tur i USA, der også fik andre sat i gang med mere opmærksomhed omkring sarkomer. Det blev til 3.392 der deltog i Team Sarcoma initiativ ugen. For selvom sarkomer er en sjælden kræftform, bliver det alligevel til mange ramte på verdensplan. Her kan du se en billedsamling af folk der har haft sarkomer, inklusive mig selv – hvis du da kan finde mig

Vi kommer til at cykle en del kilometer hver dag, men der bliver helt sikkert også tid til at være social, dele erfaringer, og se sig omkring langs Donau. Jeg er nu også begyndt at cykle lidt mere herhjemme, så cykelformen kan blive pudset lidt af, og det bliver en så god oplevelse som muligt. Lige nu er det jo heller ingen sag at overtale sig selv til en tur udenfor i det gode vejr

Mit eget Ewings sarkom var i musklerne i venstre skulder. Det var ikke set der før herhjemme, da det kun er omkring en håndfuld danskere der får det om året, og den type oftest rammer yngre drenge i lårbensknoglen. Det tog derfor ret lang tid at finde ud af hvad hvad jeg fejlede. Der gik ca. et halvt år fra jeg først fik taget mig sammen og kom til lægen, indtil typen var fundet, og behandlingen kunne starte. Det tog så ca. et års tid med operationer, kemo serier og stråler på Riget. Her prøvede de for første gange en ny mere intensiv behandlingsform, der skulle give 20% bedre overlevelseschancer, og noget af det lader jo heldigvis til at have virket fint

Jeg vil slutte for denne gang, og faktisk med en dejlig cykeltur her i det bogstaveligt talt strålende pinsevejr. Du er meget velkommen til at kommentere mit indlæg, spørge mig om noget, eller selvfølgelig også til at støtte op omkring vores initiativ.

Efter at have mellemlandet i NY og brugt et par dage paa at opleve en broekdel af byen, er jeg endelig kommet frem og klar til at saette mig i sadlen.

Folk er kommet her til hele dagen, fra 12 forskellige lande og 11 stater i USA. Der er repraesenteret 10 forskellige sarkom typer.
Jeg har allerede snakket med en masse rare mennesker, alle er vi forbundet via sarkomkraeft. Behandlede, behandlere, familie eller venner til folk der har haft eller har sarkomkraeft.

Bruce Shriver, initiativ tageren til “The Liddy Shriver Sarcoma Initiative” der arrangerer eventen, holdt en aabningstale da alle var ankommet. Han er en mand med en kaempe charisma og har startet det hele da hans datter Liddy Shriver fik kraeft, hun doede af Ewings sarkomkraeft i 2004.

Han viste en video der kort fortaeller om sarkom kraeft. (se den her pa 7 sprog, engelsk, Japansk, tysk, polsk, italiensk, kinesisk og spansk) Den ridser meget godt op.

Se video “A forgotten cancer” og hjemmeside for “The Liddy Shriver Sarcoma initiative”, klik her.
Paa denne side er der ogsaa et utal af links, til info om sarkomkraeft og stoette mulighedder.

Ankommet og klar til afgang med min cykel. (Tak til FRI-cykler Hadsund og TREK-Danmark)

Kort ridset op er budskabet for Team sarcoma 2007, at sarkomkraeft er en sjaelden og overset kraefttype. Den kan ramme alle folk i alle aldre, alle nationaliteter, og uafhaengigt af livsstil. Derfor skal der saettes fokus ogsaa paa denne kraeft form, og saettes flere resourcer af til forskning og behandling…. (arhg -lyder saa praedikende, se videoen!)

Mere spaendende er det miks af folk der er her aldre, lande og kultur, der understreger at ingen gaar fri. Jeg bor paa vaerelse med en polak, (cancer surviver) der ikke kan tale andet end polsk,. !! han kan dog sige enkelte tyske og engelske ord, men ikke saette dem sammen til en saetning der giver mening. Vi har allerede fyldt et par sider i et lille tegnehaefte med smaa tegninger. De forklarer, at han var mekaniker foer han blev syg, nu modtager han understoettelse af staten. Det var bare en person, glaeder mig til at laere flere at kende og hoerer om deres erfaringer med sarkom kraeft.

-Malthe